26
Den förste Gang man, efterat Saxos Historie var udkommen, finder nogen Codex af samme nævnt er i de Linier, Stephanius har meddelt af den tydske Philolog Caspar Barths Brev til ham af 1633, hvorefter denne tidligere skulde have ejet endogsaa tvende Codices af Saxo, som da vare brændte. Barths Ord ere disse: „Saxonis vestri exemplaria duo manuexarata in villa prope hanc civitatem (Lipsiam) cum ipso Codice, cui varia margines compleverant, & majore parte inclutæ meæ Bibliothecæ funesto flebilique incendio perierunt"¹. Dernæst har Professor J. H. Schröder i Upsala allerede 1840 oplyst, at der i et 1641 forfattet Register over Böger, som da vare modtagne til det svenske Rigsarchiv efter Rigsantiqvaren Hr. Martinus Aschaneus, Præst til Fresta og Hammarby i Upland, forekommer blandt Pergamentshaandskrifter i Qvart: „Chronica Saxonis, veteri Romano stylo". Mere vides ikke om dette Haandskrift 3. Henimod Slutningen af Aarhundredet fandt man to Blade (et Ark) af en Pergamentscodex af Saxo, hvilke med en Afbrydelse indeholdt Slutningen af 6te og Begyndelsen af 7de Bog. Den tidligste Beskrivelse af disse Blade findes i Thomas Bartholins Annaler under Aaret 1204. Han skriver her: „Saxonis Grammatici folia bina manuscripta in membrana habeo. Fuit illud exemplar, unde desumpta sunt, vetustissimum, elegantissime scriptum, in folio superregali, paginatim in binas columnas divisum. Continent illa duo folia finem libri sexti et initium septimi. Fuerunt antea pro involucro computi præfecti cuiusdam villæ rusticæ, unde illud nobile exemplar misere discerptum liqvet. Contuli ea folia cum editione Parisiensi et plenarie 4 concordant." Noget senere beskriver Otto Sperling dem samt meddeler Varianterne 5 i sine i det store kongelige Bibliothek bevarede vidtlöftige Samlinger, betitlede: De nummo gothico Dn. Jani Rosekrantzii (T. IV, pag. 3015-17). Hans Beskrivelse begynder saaledes: „Oblatum est mihi nuper a Clariss. Viro Dn. Johanne Laurentii, Antiqvario diligentissimo regio, folium unum Saxonis in membrana, regalis et maximæ formæ, in quo finis l. 6. et initium septimi continetur, illius paginæ qvatuor, singulæ duabus columnis, eleganter charactere monastico descriptæ, leguntur. Consutum et compactum fuisse indicant illius folii vestigia in medio, sed proh dolor! avulsum nunc ab aliis suis sociis incuria et ignorantia illorum, in quorum manus hic liber incidit." Han afskriver tillige fölgende Linier, som stod paa Fragmentets andet Pagina: „Thenne er ræt Jordbog paa Kongens oc Kronens guodz paa Als och Erre. Som unge Hertug Hans 6 mett forleent er". Gram skriver i sine „Anmærkninger om Kong Christiern den 2dens Medfölgere 1 Stephanii Udgave af Saxo. Prolegomena, p. 8. 2 Ordene tillsammans med i Prof. Schröders Beretning herom skulle efter Forfatterens egen mundtlige Forklaring ikke betyde i eet Bind med. 3 Kongl. Vitterhets-, Hist.- och Antiqu.- Academiens Handlingar, 16, S. 358 fgg. + Arnas Magnusen har overstreget plenarie og sat fere istedet. 5 Disse ere efter Sperlings Udskrift anförte i P. E. Müllers Udgave af Saxo. 6 Hertug Hans d. yngre, Kong Christian d. 3dies Sön.
