28
Det er bekjendt, at den svenske Historieskriver Johannes Magnus lader Hemming Gad, Electus til Linköping, i Efteraaret 1509 holde en Tale, som er fuld af de heftigste Udfald imod de Danske¹. I denne Tale citeres stadig Saxo, hvis Værk Taleren skulde efter sit Sigende som ung, medens han studerede i Rostock, have afskrevet efter et derværende Exemplar 2. Derhos indförer Johannes Magnus i sin Historie et Brev fra Erkebiskop Jakob i Upsala til Hemming Gad, hvilket skulde være skrevet kort efterat Talen var holdt, samt Hemming Gads Svar. Erkebispen beder i sit Brev Hemming Gad om Talen og udtaler det Önske snart at faae Saxos Historier at see. I sit Svar underretter Hemming Gad hin om, at han har overgivet Talen til Rigsforstanderen, som kan lade hvem han vil faae den, og at han har deponeret Saxos Historier hos sin Foged paa sin Gaard i Linköping, hvem han vil befale, at han skal Sorg og Fortred snarere döe end paa den Maade leve." Den fölgende 7de April bevilger Kongen, „at Supplikanten maa bekomme sin Afregning efter Vores Reglement Aº 1688, aarlig trehundrede Rigsdaler, og derefter betales, naar Kassen det formaaer" etc. Hans Ansögning om Consistorial - Assessors Titel og Privilegier paa Hs. Majestæts Bogtrykkeri, dateret d. 31te December 1697, begynder saaledes: „Det er nu paa sextende Aar, at jeg haver havt den Naade snart uden nogen Ærestitel at være Eders Majestæts Tjener og Besoldningen derhos været saa knap, det jeg dermed neppe for min egen Person hæderligen har kunnet udkomme, dog det er baade Ære og Belönningen, som fremmer Menneskens lovlige Idrætter. Ikke desmindre haver jeg imidlertid udi en nidkjær Underdanighed aldeles henvendt alt, hvis jeg tilforn udi 13 Aar meget bekymmerligen havde sammentjent, til adskillige kostbare Bögers Oplæg, Eders Majestæt og Fædrenelandet til Tjeneste og Ære". Han önsker dog at maatte fremdeles med sin Pen gjöre sin Opvartning ved Hs. Majestæts Kammer og Kabinet. Herpaa fulgte d. 4de Januar 1698 hans Bestalling som Kongens Bogtrykker; men, efterat han den fölgende 9de Januar havde suppliceret om for sin lange Tjenestes Skyld (han nævner 16 Aar) at maatte „med den liden Ærestitel ansees", som han i sin forrige Supplik havde sögt om, fik han d. 15de s. M. Bestalling at være Directeur over Kongens Bogtrykkeri og nyde Titel af Assessor i Consistorio. Johannes Laverentzen var födt i Ribe og, som han ogsaa selv nævner sig, Datterdatterson af Anders Sörensen Vedel 2. Fra hvilken Datter af denne han stammede, har man hidtil ikke vidst; men da han i sit Testament kalder Hr. Ægidius Lauritsen i Bylderup 3 sin Frænde og hans Döttre sine Arvinger, har han uden Tvivl været en Dattersön af Anders Vedels anden Datter Anne, gift med Raadmand Bertel Struck 4. Han udgav 1705 sin Stamfaders Fortale til hans danske Krönike og hans Svend Tveskjægs Historie. Af hans forehavende ny Udgave af sammes Oversættelse af Saxo saae kun Oversættelsen af förste Bog, „flitteligen igjen overseet", Lyset i Aaret 1713. - Joh. Magni Gothorum Sveonumque Hist., ældste Udgave 1554, p. 753 sqq. 2 P. 754. 3 P. 752. 1 Hermed maa forstaaes hans 1693 besörgede ny Udgave af „Etliche Psalme und Sprüche, welche K. Friederich der Ander selbst aus dem Psalter zusammen gezogen, er kl. durch Christoph. Knoff", og hans eget dertil föjede Skrift: Das preis zwürdigste Gedächtnüsz K. Friederich des Andern", samt Holger Jacobæus's 1696 udgivne Museum regium (d. 15de Juni 1698 skriver han i et Brev til Biskop Bircherod i Aalborg, at, om de Exemplarer af Museum regium, som stod hos denne, vare eller kunde blive distraherede, vare Pengene ham nogen god Hjælp). 2 I Johannes Laverentzens Segl sees Bogstaverne T. D. S. (Tempus dispensa sapienter) udenom en af to Slanger dannet Cirkel, hvilket han vel har optaget efter Anders Vedels Bomærke, saaledes som dette fandtes paa Liliebjerget. 3 Terpagers Ripe Cimbr., p. 626. 4 Hr. Adjunct Kinchi Ribe har vist mig den Velvillie at eftersee Ribe Domkirkes ældste Döbebog, men ikke fundet ham der. St. Catharinæ Kirkes Böger ere ikke saa gamle. 5 De tidligste Spor til dette Foretagende findes i Bircherods Dagbog for 1697 under 12te og 24de April. Sidstnævnte Dag fik Bircherod nogle af de Fornemmeste i Aalborg overtalte til at være iblandt Redernes Tal udi Saxonis Grammatici danske Histories ny Oplag og Udredning". 1698 udkom ifölge Molleri Cimbria literata (I, p. 336) et Pröveark.
