30
han havde vist sig virksom i Sagen angaaende den hellige Catharinas Canonisation¹. En Urimelighed, som da heller ikke kan hidröre fra Hemming Gad, er det, at denne i Talen anförer et Stykke af Albert Krantz's Svecia, som först er skreven nogle faa Aar tidligere (1504 eller 1504-5). Trykt blev Krantz's Chronica regnorum aquilonarium, som bekjendt, först mange Aar efter. Om de to ovenfor omtalte Breve, som Johannes Magnus saa underlig har stukket ind midt i Fortællingen, er der visselig ingen Grund til at troe, at de skulde have anden Oprindelse end den, der efter al Sandsynlighed maa tillægges Talen; dog skulle her nogle Indvendinger nævnes, som uden Hensyn dertil kunne gjöres imod dem. For det förste har Stemningen mellem Erkebispen og Hemming Gad paa den Tid, da Brevene skulde være skrevne, uden Tvivl ikke været den bedste. Den 27de Maj i samme Aar skriver Hemming Gad i et Brev til Hr. Svante Nielsen ved at nævne Stockholms Slot: „hwilketh edre thro swena, thaa waaro och nw ære, ighen togo met blodoga nægle fran rikesens och edre oppenbare fiendhe, thet archebispen i Wpsale thaa myket leet war och iak nw niwther til godho, saa myketh i hans makth ær. Vnne mik gudh gudz hyllesth, edra och myn kere frw moders 4, iak wordher ey, hoo wredh eller glad ær". Dernæst synes Hemming Gadi Aaret 1509, efterat han havde forladt Kalmar, at have stadig opholdt sig paa sin ved Östersöen liggende faste Gaard Rönö og ikke paa sin Gaard i Linköping. Vi finde ham saaledes paa Rönö ikke blot i det Tidsrum, som forlöb fra Fredens eller Vaabenstilstandens Ophör den 24de Juni til Fordraget, som slutte des i Kjöbenhavn den 17de August, i hvilken Tid Gaarden og Egnen truedes af de Danske 5, men ogsaa tidligere. Endelig er da det, som Hemming Gad skriver om sine Commentarier om svenske og danske Antiqviteter, idetmindste meget mistænkeligt. Jahn vil af Hemming Gads Brev, som han citerer efter Schardii Scriptores rer. Germ., bevise Talens - Pavebrevet er efter en Afskrift trykt i Benzelii Udgave af Diarium Vazstenense, p. 204-5. At Hemming Gad i samme kaldes Præpositus Lundensis, er naturligvis galt. Præp. Lincopensis vilde heller ikke have været rigtigt, da Hemming Gads Formand som Provst i Linköping, Dr. Simon Gudmundsen, först döde d. 12te Maj 1491 (Linköpings Bibliotheks Handlingar, 1, S. 94). Fant siger i sin Fortsättning af Lagerbrings Swea Rikes Hist. (S. 55), at Hemming Gad 1476 havde været brugt til at undersöge den hellige Catharinas Underværker; men i Messenii Scondia illustrata, som han henviser til, nævnes Hemming Gad ikke under Aaret 1476 ved nysnævnte Anledning. 2 P. 768. 3 Orig. i Geh.-Archivet. 4 Fru Mette Iversdatter. 5 Han var paa Rönö d. 26de Juli (Brev fra ham til Hr. Svante Nielsen. Orig. i Geh. - Archivet). I et fra Söderköping d. 13de August skrevet Brev til Hr. Svante Nielsen taler han om en Jernkjæde, som kunde komme ham her til Nytte „för gardhen (Rönö) skwll til windebror och anneth, her fattas" (Orig. i Geh.-Archivet). 6 1ste Maj (Dalins Svea Rikes Historia, 2det Oplag, 2, S. 827) og 27de Maj. Sidstnævnte Dag skriver han dog allerede i Brevet til Hr. Svante Nielsen (se ovenfor) om den store Bröst i den Landsende og at han havde nok at gjöre.
