32
rede tidlig i Efteraaret 1529 var fraværende i Sverrig¹, kan Tiden endnu nærmere bestemmes nemlig til 1530-15322. Der er altsaa ingen Grund til at antage den i Fortegnelsen forekommende Saxo for nogen Codex. Medens jeg d. 22de Marts d. A. ifölge en gjort Reqvisition var beskjæftiget i Geheime - Archivet med en Eftersögning iblandt en stor Del for faa Aar siden fra Indenrigsministeriets Archiv afleverede „Sjællandske Jordeböger", forefandt jeg som Heftelister paa en Kronborg Slots Jordebog fra Phil. Jac. Dag 1627 til samme Dag 1628 to Pergamentsstykker, paa hvilke jeg strax bemærkede Navnene Haldanus og Haraldus og gjorde de andre tilstedeværende Herrer opmærksomme derpaa. Den Formodning, som snart maatte opstaae, at de hörte til en Codex af Saxo, blev bragt til fuldkommen Vished af Lieutenant, Cancellist Plesner ved Eftersyn i en trykt Udgave. De saaledes fundne Fragmenter have hört til en stor og smuk Codex, skreven efter Begyndelsen af det 14de Aarhundrede. De indeholde Stykker af Saxos 7de Bog i Begyndelsen og altsaa for en Del netop det samme som de ovenfor omtalte, henimod Slutningen af det 17de Aarhundrede opdagede Blade. Jeg lader nu fölge Aftryk af Texten og tilföjer Varianter af Christiern Pedersens Udgave, det nysnævnte Fragment og Thomas Gheysmers Udtog. Forövrigt henviser jeg til det medfölgende Facsimile³. rege siwardo, altera karulo, gothye prefec(to), orta fuerat, crebra nobilitatis contentione (rix)antes, alternos maritorum soluere conuictus. (Quo e)uenit, ut haraldus et frotho rei familiaris (societate conuulsa, communem partientes suppel- (lect)ilem, plus muliebris rixe iurgijs quam (fratern)e caritatis officijs indulgerent. Sed et fro(tho), fratris caritate 4 deformem se fieri contemptumque sibi (strui) iudicans, a quodam familiarium occulte (eum i)nterfici iubet, quod, quem etate uinceret, ab eo (se uir) tute superari uideret. Quo peracto, ne scelus (a con) scio proderetur, insidiarum ministrvm tacite trv(cida)ndum curauit 5. Post hec, ut innocentie sibi (fidem) pareret notamque sceleris euitaret, quisnam (rerum) casus inopina germanum clade sustulerit, 1 Jesper Brochmand kom paa sin Sendelse til Kong Gustaf ved 8de September 1529 til Stockholm (Erik Jöranssons Kon. Gustafs Hist., S. 260). 2 Det kan for Fuldstændigheds Skyld bemærkes, at der af 24 de September 1531 haves et fra Odense skrevet Brev fra Electus Knud Gyldenstjerne til Kong Frederik d. 1ste (Geh. - Archivet. Saml. Danske Kongers Hist.) og at der af dette ikke kan sees, at hin da havde modtaget noget saadant Kongebrev som det ovenfor omtalte. 3 I dettes 2den Columnes 6te Linie er foran Ordet gremium et af de sædvanlige Adskillelsestegn kommet til at see ud som Tegnet for et. 4 Chr. Pedersens Udg.: claritate. 5 C. P. U: curat.
