35
Jeg har tænkt mig, at den Codex, hvortil de to Stykker have hört, kunde have havt hjemme i Esrom Kloster¹. Om dette Klosters Bibliothek vides forövrigt intet fra Tiden efter Reformationen, hvorimod der om flere andre danske Klostres Bibliotheker haves forskjellige Oplysninger fra dette Tidsrum. Dette gjælder saaledes især om Öm Klosters Bibliothek. Den 29de Januar 1554 befalede Kong Christian den 3die den derværende gamle Abbed, Peder Sörensen, efterdi han bedst vidste al Klostrets Lejlighed og paa det at intet skulde „undrykkes" eller bortkomme fra Klostret, om Gud kaldte ham, og det siden skulde siges, at det var kommet derfra i hans Tid, at han skulde lade gjöre et klart Inventarium paa alt hvad der laa til Klostret, paa alle dets Breve og paa alt hvad der fandtes. Kongen havde tilskrevet Dr. Macchabæus, at han skulde være tilstede og have Indseende med, at alting blev „ret og klarligen beskrevet". I det ifölge dette Kongebrev forfattede Inventarium³ opföres baade Abbed Peder Sörensens Böger (over 100 Numre) 4 og Klostrets egne (omtrent 200 Numre) 5, af hvilke sidste de, der vare skrevne paa Pergament (19 Numre), forvaredes af Abbeden selv, men de andre „in communi Bibliotheca". Den 19de Juni s. A. fik Lensmanden paa Skanderborg Slot Kong Christian den 3dies Brev, at han havde affærdiget sin Prædikant, Mester Henrik (Buscoducensis), til Voer Kloster, for at han skulde „oversee" alle de Böger, som laae der „enten udi Sakristiet eller udi Choret"; ,,hvis som duelige ere" skulde han indpakke i Tönder og tage med sig til Universitetet i Kjöbenhavn. I Sorö Kloster fandtes endnu henimod 1580 den Codex af Adam af Bremen, som Forstanderen Iver Bertelsen (1572-1580) laante den kjöbenhavnske Professor, Jakob Madsen, og siden Anders Vedel og hvorefter denne 1579 udgav sin Adami Bremensis Historia ecclesiastica. Det har været nogle Aar senere, at den absalonske Codex af Justinus, som havde tilhört Sorö Kloster, blev funden,, in foro scrutario Hafniensi"8. Levninger af Sorö Klosters gamle Bibliothek have At de saakaldte Annales Esromenses, saaledes som de ere udgivne i Scriptores rer. Dan. (I, P. 212 sqq.), ere skrevne i Esrom Kloster, hvorom Langebek intet tör afgjöre, synes at fremgaae deraf, at der i samme anföres Dödsaar for flere af Klostrets Velgjörere (Fru Cæcilie, gift med Hr. Absalon Andersen, p. 247; Hr. Absalon Andersen p. 249; Hr. Jon Litle og Fru Cæcilie p. 250). Jfr. forövrigt Waitz's Afhandling i Nordalbingische Studien, 5, S. 1 fgg. 2 Tegnelser over alle Lande, Nr. 4, fol. 354 a-55 a. gamle Abbeds Medhjælper) Brev i samme Anledning (fol. 355 a-b). 3 Suhms Nye Samlinger til den danske Hist., 3, S. 302 fgg. 4 Samme Dag fik Abbed Jens Simensen (den Kataloget over Jörgen Gyldenstjernes (död 1551) Böger (Dok. til den danske Adels Hist. i det st. kgl. Bibl., Fasc. 25) indeholder omtrent 150 Numre. 51 Börglum Klosters Liberi fandtes (1536) „ije (150) bögger" (Topogr. Saml. i Geh.-Arch. u. Börglum). Et Haandskrift fra Börglum Kloster findes i det kongelige Bibliothek i Stockholm (Hist. Tidsskrift, 4, S. 160-62). 6 Tegn. o. a. L., Nr. 4, fol. 415 a. Wegeners Hist. Efterretninger om Anders Sörensen Vedel, S. 97. 105. 8 Scriptores rer. Dan., V, p. 456. Det har været i de sidste Aar af Frederik d. 2dens Regjering, at - E*
