XLV
1851.
28 Novbr. 1841). Sidstnævnte erholdt derhos i dette Aar en ny Tilladelse, og hörer forsaavidt ogsaa til den anden Klasse, eller b. de Landsmænd, som i Aaret 1851 have sögt og erholdt Tilladelse til at maatte arbeide i Archiv-Contoiret, nemlig 9. Bibliothekar F. Barfod: den syvende April tillod Ministeriet at meddele ham Documenter til Oplysning af den nordiske Personalhistorie, den Rantzauske Families i Særdeleshed. 10. Adjunct Fabricius i Aarhuus: den niogtyvende April blev det tilladt at meddele ham Archivalier til Thylands Topographie. 11. Hr. P. Frost: ved Ministeriets Skrivelse af tredie Juni tillodes det at meddele ham, hvad her maatte haves til Familien Frost's Historie. 12. Skibsförer Gude: den fireogtyvende Juli blev det af Ministeriet tilladt at meddele ham Oplysninger vedkommende Familien Gude. 13. Cand. theol. Hammershaimb: den ellevte April tillod Ministeriet at meddele ham nogle islandske og latinske Documenter til Færöernes Historie. 14. Hr. N. W. A. Marckmann: den syttende November blev det tilladt at lade ham afskrive en Deel af Christen Skeels Optegnelser om Rigsraadets Forhandlinger, samt nogle Stykker af Samlingen,,Rigsraadets Breve", der skulde trykkes i Danske Magazin. 15. Etatsraad Molbech: den attende August blev det tilladt under de sædvanlige Betingelser at meddele ham Bidrag til Historien af Souverainitetens Indförelse. 16. Stud. theol. Nielsen: den tolvte September blev det tilladt at meddele ham Documenter til Slesvigs Historie og Topographie. 17. Exam. jur. Winther: den femogtyvende Februar tillod Ministeriet at meddele ham Actstykker og Oplysninger til Færöernes Historie. B. De Fremmede, som i dette Aar have arbeidet i Archiv - Contoiret, vare ligesom i det foregaaende Aar alle enten Normænd eller Svenske, nemlig: 1. Cand. jur. Bögh af Christiania, der fulgte med den Norske Commissarius ved Archiv-Forhandlingerne, Rigsarchivar Lange, og hvem det den syttende August blev tilladt at afskrive Norske Archivalier: han gjennemgik nogle Bind af Registre og Tegnelser over alle Lande. 2. Rigsantiquar Hildebrand af Stokholm, som den trettende September fik Tilladelse til at maatte afskrive Documenter til Sverrigs Historie, men snart maatte afbryde dette Arbeide paa Grund af Upasselighed. 3. Rigsarchivar Lange af Christiania, der ifölge den for ham Aaret forud (22 Mai 1850) erhvervede Tilladelse, afskrev en Deel Norske Sager af forskjellige Samlinger. VI. Foruden den Tjeneste, Geheimearchivet saaledes har ydet disse Mænd, der personlig have kunnet arbeide i Contoiret, har det ogsaa af og til meddeelt Andre, der ikke personlig kunde indfinde sig der, en eller anden kortere Oplysning, som de havde Brug for, være sig ved deres Studier eller i det practiske Liv.
