XLVI
1851.
LVI A. Landsmænd, som i Aaret 1851 paa denne Maade have modtaget nogen Understöttelse, ere Dr. Burman - Becker, Kammerjunker Colbjörnsen, Archivarius Erslew og Kammerraad Kabell. 1. Dr. Becker önskede og erholdt nogle Oplysninger angaaende en Borgemester i Horsens. 2. Kmjkr. Colbjörnsen sögte nogle Oplysninger vedkommende de ældre Civil-Reglementer og erholdt, hvad derom havdes i „Danske Samlinger". 3. Arch. Erslew modtog, nærmest til Brug for sit Forfatterlexicon, nogle Oplysninger især af det forrige heraldiske Selskabs Samlinger. 4. Krd. Kabell erholdt den fjerde Januar skriftligt Svar paa den i Slutningen af Aaret 1850 gjorte Forespörgsel (ovenf. S. XXXIV) angaaende Kulminerne paa Færöerne. B. Fremmede, som paa lige Maade modtoge en eller anden kort Meddelelse, vare Prof. Dudik af Prag, Mag. Eriksson af Lund, Hs. Exc. Baron Lagerheim, Ritmester Möller fra Halland og Prof. Dr. Preuss i Berlin. 1. Prof. Dudik sögte egentlig Oplysninger deels om Dronning Dagmar, deels om K. Christian den Förstes Forbindelse med K. Georg Podjebrad; et Actstykke vedkommende den sidste havdes og blev meddeelt, men om Dagmar findes Intet i Archivet. 2. Mag. Eriksson önskede med Hensyn til Kaldsretten i Bosjö Sogn et Mageskiftebrev mellem K. Frederik den Anden og Fru Thale Ulfstand af 1560, og erholdt den syttende Mai en Afskrift deraf. 3. Baron Lagerheim. begjerede Oplysninger om de ældre Tiendeforhold for Gaarden Hylte i Halland, og modtog samme den femogtyvende November. 4. Ritmester Möller sögte og fik nogle Notitser til den hallandske Adels Historie af de Klevenfeldtske Samlinger. 5. Prof. Preuss erholdt den syttende Juni nogle af ham begjerede Efterretninger angaaende det Suhmske Epitaphium over K. Frederik den Anden af Preussen, hvilke dog ikke egentlig hentedes fra Archivet. Foruden disse havde ogsaa den franske Marinehistoriograph Hr. Jall i Paris gjennem den danske Legation i Paris og Udenrigsministeriet her anmodet om en Deel Documenter til det Danske Sövæsens Historie; men da dette Arbeide vilde fordre mere Tid, end man for det förste turde anvende derpaa, maatte man opsætte denne Sag indtil videre, og Begjeringen er ikke senere fornyet. - VII. Med Hensyn til Archivets Locale og Öconomie foregik der ingen væsentlig Forandring i dette Aar, skjöndt det allerede lod sig forudsee, at Modtagelsen af de tilbagestaaende Afleveringer fra Ministerial-Archiverne vilde gjöre en yderligere Udvidelse af Localet nödvendig. For Aaret 1851 er kun fölgende at bemærke: 1. Paa Grund af den nævnte Trang til mere Plads bestemte Justitsministeriet sig den niende April til at restituere Geheimearchivet en det samme tidligere tilhörende Hvælving i nederste Etage paa venstre Side af Trappeopgangen, hvorom Geheimearchivet den förste Mai ved Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet sattes i Kundskab. Udförelsen deraf skeete dog ikke i dette Aar.
