XLVII
1851.
2. Nogle Skabe savnedes siden Reformen i Aaret 1849 fremdeles i överste Hvælving tilhöire. Efterat Geheimearchivarius under fireogtyvende April derom havde henvendt sig til Ministeriet, blev det den trettende Juni tilladt at anskaffe sex nye dobbelte Skabe, hvilket derpaa ved Bygningsdirectören blev udfört med en Bekostning af 258 Rbdlr. 3. Hvad Geheime archivets öconomiske Anliggender angaaer, da blev den befalede Regnskabs- Oversigt for Aaret fra förste April 1850 til eenogtredivte Marts 1851 indsendt til Ministeriet under femogtyvende Juni. For dette Tidsrum var i Budgettet bevilget 6620 Rbdlr, foruden Brændsel i Natura. Den virkelige Udgift havde været 6370 Rbdlr. Besparelsen af 250 Rbdlr. hidrörte derfra, at den til Aarsberetningens Trykning bevilgede Credit og nogle Maaneders Gage efter Registratorens Död ikke var bleven anvendt. 4. Budgettet for det fölgende Finantsaar 1851-1852 blev bestemt ved Finantsloven af syvogtyvende Marts 1851, der ved Ministeriets Skrivelse af förste Mai blev Archivet meddeelt. Positionen til Contoir - Udgifter var foröget, efterat det var bleven bestemt, at Brændsel ligesom andre Contoir-Fornödenheder for Fremtiden skulde anskaffes af Archivet selv, og samtlige Udgifter for Archivet vare saaledes bevilgede med 6792 Rbdlr. 5. Budget-Forslaget for Finantsaaret 1852-1853, baseret paa den ved allerhöieste Resolution af syttende Marts 1849 normerede Etat, og beregnet paa, at Archivet selv skulde anskaffe Brændsel, blev indsendt til Ministeriet den femogtyvende Juni. Da den extraordinaire Udgift af 1600 Rbdlr. fra det forrige historisk - genealogiske Archiv endnu hvilede paa Geheimearchivets Budget, ansloges Udgiften til 7292 Rbdlr. VIII. I Geheimearchivets Personal-Status foregik i Aarets Löb nogle Forandringer, nærmest som en Fölge af Registrator-Postens Vacance og Besættelse. 1. Registrator Knudsen, hvis Helbred syntes at ville bedre sig, saa at han hyppigere end forhen kunde arbeide i Archivet, fik mod Slutningen af 1850 atter et Tilbagefald, der efterhaanden antog en farligere Character og tilsidst bortrykkede ham den tyvende Mai i hans halvtredsindstyvende Aar. Han havde tjent ved Archivet paa sextende Aar, först som Copiist (1835-45) og derefter som Registrator. Ved den lange Övelse og naturlige Anlæg til Archivarbeide havde han erhvervet sig en ualmindelig practisk Dygtighed og efterlod ogsaa her et erkjendt Savn. 2. Til den ledige Registrator-Post kunde neppe Nogen opvise saa betydende Adkomster som Inspector Kall Rasmussen, og efterat Geheimearchivaren den niende Juli havde tilladt sig at udtale denne Mening for Ministeriet, behagede det Hs. Maj.
