LI
1852.
3. Dronning Marie Sophie Frederikkes Forsikkrings-Act, at ville for sin Livstid betale Hs. H. Prinds Christian og eventualiter Höisammes Börn indtil deres sextende Aar et vist Annuum, dateret Kjöbenhavn den sexogtyvende Mai 1842. Leveret den sjette April mod Revers af samme Dag. C. Fra Ministerier og offentlige Auctoriteter ere i samme Aar fölgende Archivsager modtagne: 1. En Fascikel, indeholdende nogle Kongelige Ægteskabs-Sager fra Midten af attende Aarhundrede. Leveret fra Udenrigsministeriet den femte Januar mod Revers af tolvte Januar. 2. Tvende Skrivelser fra K. Frederik den Fjerde af 1727, Söetaten vedkommende. Leverede fra Marineministeriet, som Rest fra den tidligere Aflevering, den toogtyvende Februar mod Revers af samme Dag. 3. Otte Kasser med Augustenborgske Papirer, der hidtil havde henstaaet i Udenrigsministeriet, bleve ifölge Skrivelse af ottende Marts fra det Kongelige Ministerium for Hertugdömmet Slesvig til Geheimearchivarius, i Overeensstemmelse med allerhöieste Befaling af femte Marts, forelöbig overgivne fra Udenrigsministeriet til Geheimearchivet den ottende Marts. Reversen derfor blev samme Dag tilstillet Udenrigsministeriet, og Anmeldelse om Modtagelsen indsendt til Hs. Majestæt og til det Kongelige Ministerium for Hertugdömmet Slesvig. 4. Nogle paa Augustenborg fundne Papirer, der vare indsendte til det Kgl. Ministerium for Hert. Slesvig, bleve af dette den niogtyvende Marts og niogtyvende April forelöbig deponerede i Geheime archivet mod Revers af tredivte Marts og tredivte April. 5. Endeel ældre Papirer, der den ottende Mai fra Hs. Exc. Overkammerherre Stemann bleve tilstillede Geheimearchivarius med Tilladelse til, at denne deraf maatte udtage, hvad han fandt det værd at bevare, og kassere Resten. D. Forskjellige private Mænd have i Aaret 1852 velvilligen skjænket Geheimearchivet fölgende Samlinger eller enkelte Stykker: 1. Et Haandskrift med Titel: „Danmarks Matricul, udtagen, hvad Navne og Taxter angaaer, af en til Kong Frederik den Fjerdes Bibliothek af sal. Etatsr. Rosencreutz an. 1690 efter den sidste Landmaalings-Forretning udskreven, men i anden Form indrettet og med muligste Accuratesse extraheret og summeret af Conrad Wohnsen". Foræret af Hr. Amtstuefuldm. Wilnau i Roeskilde. Revers og Taksigelse blev givet under förste Marts. g*