LVIII
1852.
Randers, Generalconsul Scheel og Cand. theol. Zahle. 1. Fuldm. Boye sögte og erholdt nogle Oplysninger af Registre og Tegnelser til sit Uddrag af den saakaldte Perlestikkers Nakskovske Efterretninger. 2. Archivarius Erslew fik enkelte genealogiske og biographiske Notitser til sit Literatur-Lexicon. 3. Procurator Olsen anmodede om en Rigsraads-Dom af 28 Juni 1656 vedkommende Gammel-Estrup, hvilken man skaffede ham fra Höiesterets Archiv, da disse Sager endnu ikke vare leverede til Geheime archivet. 4. Generalconsul Scheel eftersaae nogle genealogiske Optegnelser af det forrige genealogisk -heraldiske Selskabs Samlinger.. 5. Cand. Zahle modtog nogle Oplysninger af den i Archivet bevarede Langebekske og Klevenfeldtske Sigilsamling. B. Fremmede, som i Aarets Löb udbade sig Meddelelser fra Archivet, vare en svensk Bonde fra Efveröd, Bibliothekar, Mag. Arfwidsson i Stokholm, og Hofraad Engelhardt i Dresden. 1. Den Förstnævnte modtog den attende September nogle Notitser af Vidsköfle Jordebog fra 1673. 2. Bibliothekar Arfwidsson havde igjennem den herværende kgl. svenske Legation og vort Udenrigsministerium anholdt om, at endeel Finland vedkommende Documenter maatte sendes ham til Stokholm i Original eller verificeret Copie. Da Udlaan af Archivalier ikke tilstaaes, end ikke her i Staden selv, - kun det sidste Alternativ bevilgede Ministeriet ogsaa dette som noget ualmindeligt og befalede Geheimearchivarius at sende de forlangte Afskrifter umiddelbart til den herværende svenske Legation. Ifölge Skrivelse fra denne blev imidlertid den begyndte Afskrivning indtil videre stillet i Bero, da Bibl. Arfwidsson havde yttret det Haab selv at kunne komme til Kjöbenhavn, og den endelige Afgjörelse hörer ikke til dette Aar. 3. Hofraad Engelhardt begjerede nogle Oplysninger angaaende Ægtepagten mellem Churfyrste August af Sachsen og K. Christian den Tredies Datter Anna, og erholdt under syvogtyvende December, hvad man derom var istand til at meddele. - VII. Som i forrige Aarsberetning bemærket, kunde det forudsees, at Modtagelsen af de til Geheime archivet bestemte Archivsager fra Ministeriernes Archiver vilde fordre mere Plads, end Geheime archivet vilde være i Besiddelse af, selv efterat have faaet tilbage den det tidligere tilhörende Hvælving i nederste Etage paa venstre Side af Trappeopgangen, hvilken Justitsministeriet allerede den niende April 1851 havde erklæret sig villigt til at römme. Da Geheimearchivarius den toogtyvende Januar i denne Anledning havde henvendt sig til Ministeriet og gjort opmærksom paa, at den saakaldte Christian den Fjerdes Hvælving i Proviantgaarden udentvivl let kunde sættes i Forbindelse med Archiv bygningen, hvis denne kunde erholdes, lod Ministeriet Localiteterne undersöge ved Bygningsdirectionen. Denne fandt imidlertid en anden Ordning mere pas-
