LXVI
1853.
VI. Foruden de ganske almindelige Expeditioner, som det formeentlig ikke vilde være passende at nævne i dette Uddrag af Aarsberetningerne, men hvorom Archivets Embedsböger indeholde de tilbörlige Oplysninger*), have forskjellige Arbeider i Aarets Löb været fordrede deels af Hans Majestæt Kongen, deels af Regjeringsdepartementerne.
A. Hans Majestæt Kongen befalede Geheimearchivarius den nittende Juni at tilveiebringe, hvis det var muligt, Beviis eller Oplysninger, hvoraf Beviis kunde udledes, for at nogle i afdöde Professor Thulstrups Bo i Christiania fundne Obligationer, udstedede i Aarene 1816-1818 af det Bernt-Ankerske Fideicommis, tilhörte höisalig Kong Christian den Ottende, og at indsende til Allerhöistsamme en Afhandling derom, saaledes affattet og documenteret, at den, om fornödent gjordes, kunde forelægges Domstolene. Efterat det ved allerhöieste Skrivelse af ellevte Juli var bleven Geheimearchivarius tilladt i denne Anledning at benytte höisalig Kongens private Brevskaber, der ere Reglerne for Kongehusets nyere Archivalier undergivne, indsendte han den fjortende Juli sit Arbeide, ledsaget af Copier og Uddrag af de nævnte Brevskaber. B. Ministerier og offentlige Auctoriteter have forlangt og modtaget fölgende: 1. Udenrigsministeriet forlangte den tredie Januar og modtog den syvende næstefter en archivalsk Copie af Ægtepagten mellem Prindsesse Wilhelmine Caroline af Danmark og Prinds Wilhelm af Hessen, d. d. Kjöbenhavn den femogtyvende Januar, Kassel den ottende Februar 1757. Samme Ministerium forlangte den tiende Mai og modtog Dagen efter til Brug for Hans Durchlauchtighed Landgreve Wilhelm af Hessen en archivalsk Copie af Höisammes og höie Gemalindes Ægtepagt. - 2. Samme Ministerium forlangte den ottende December en Samling af Actstykker vedkommende Öresundstoldens Historie. Den tiende December leveredes i Original fölgende Stykker: a. Tractat af treogtyvende Mai 1544 mellem Kong Christian den Tredie og Keiser Carl den Femte, tilligemed fem dertil hörende Actstykker, b. Tractat af femogtyvende Juli 1560 mellem Kong Frederik den Anden og sex vendiske Stæder, c. Tractat af trettende August 1645 mellem Kong Christian den Fjerde og
- ) Ogsaa den udförligere, efter gammel Skik til Hans Majestæt Kongen stilede, Aarsberetning, der hvert Aar
skal indsendes til Ministeriet og af dette forelægges Allerhöistsamme, indeholder det mere væsentlige eller mærkelige deraf. Valget maa naturligvis altid beroe paa et Skjön. I tidligere Tid syntes denne Fuldstændighed mindre nödvendig, da selv Regjerings-Departementerne maatte hos det Kong. Dan. Cancellie söge Adgang til Oplysninger fra Geheimearchivet, hvis oprindelige Character som Kongens eget Archiv blev strengere bevaret. Men efter Geheimearchivets Udvidelse ved Aflevering af gamle Archivsager fra alle Regjerings-Departementer, ere disse anseęte berettigede til at forlange Oplysninger derfra uden saadan foregaaende Henvendelse til det Ministerium, under hvilket Geheimearchivet er henlagt, hvorimod Geheimearchivaren ved Aarets Ende gjör Regnskab for, hvad han efter saadan umiddelbar Requisition har meddeelt.