LXIX
1853.
en og anden Meddelelse, forsaavidt den med Hensyn til Gjenstand eller Tidsanvendelse uden Betænkning kunde gives. A. Landsmænd, der modtoge saadan Understöttelse, have været Oberst Dorscheus, Archivarius Erslew, Capitain Glud, Capitain Lengnick, Translatör Repp, Cand. Schlegel, Pastor, Dr. Bloch Suhr, Etatsraad Trap og Archivarius Winther. 1. Oberst Dorscheus önskede nogle genealogiske Notitser angaaende Familien Schaumburg og erholdt den tiende Juli, hvad Archivet derom kunde tilbyde. 2. Archivarius Erslew udbad sig og fik til Brug for det af ham udgivne Literatur-Lexicon nogle enkelte Oplysninger af genealogisk-heraldiske Selskabs Samlinger i Geheimearchivet. 3. Capitain Glud önskede nogle historiske Efterretninger angaaende Opförelsen af Citadellets Kirke, hvilke ogsaa den tredivte December skriftlig bleve ham meddeelte. 4. Capitain Lengnick erholdt enkelte Notitser af det genealogisk-heraldiske Selskabs Samlinger. 5. Translatör Repp önskede at vide, hvilket der var det ældste originale Document, der bevaredes. i Geheime archivet, samt naar det var udstedet og i hvilken Anledning, og han modtog det Svar, at Archivets ældste Document var et den sextende Juli 1059 af Erkebiskop Adalbert udstedet Brev angaaende noget Gods i Ditmarsken og ved Stade, som Nonnen Riquor havde skjænket den hamborgske Kirke, men at Danske Selskab tidligere, förend dets Samlinger kom i Geheimearchivet, havde eiet en meer end hundrede Aar ældre original Pavebulle, hvorom i det Hele nærmere Oplysning var givet i Suhms D. H. III, 37. IV, 263-264. 6. Cand. Schlegel har efterseet nogle Bind af de Klevenfeldtske Samlinger. 7. Pastor Dr. Suhr sögte og fik nogle enkelte Bidrag til Præsternes Historie ved Frelsers Kirke paa Christianshavn. 8. Etatsraad Trap begjerede og modtog skriftlig den nittende Januar nogle Oplysninger deels om de brugelige Benævnelser for ulige fyrstelige Ægteskaber ialmindelighed, deels om hvad Dansk Historie i denne Henseende lærte. 9. Archivarius under Kjöbenhavns Magistrat Winther sögte Efterretninger angaaende Consumtionsbygningernes Opförelse udenfor Stadens Porte; men hvad derom fra Archivet kunde meddeles var meget ubetydeligt. B. Fremmede, som i dette Aar paa lige Maade have udbedet sig og, saavidt muligt, modtaget enkelte Meddelelser fra Geheimearchivet, ere Bibliothekar Arfwidsson i Stokholm, Kammerherre, Baron Beskow sammesteds, Pastor Ellis ved den engelske Legation, Hs. Exc. den svensk-norske Minister Baron Lagerheim, Rigsarchivar Lange i Christiania og Hs. Exc. Sir Will. Wynn, storbritannisk Minister. 1. Bibliothekar Arfwidsson, til hvem det i forrige Aar var blevet tilladt at meddele verificerede Afskrifter af nogle Finlands Historie vedkommende svenske Breve (See ovenf. S. LVIII), men som senere havde önsket, at Geheimearchivets dertil sigtende Arbeide forelöbig maatte stilles i Bero, fordi han selv havde det Forsæt at komme til Kjöbenhavn, gjentog mod Slutningen af Aaret sin Begjering om de lovede Afskrifter, hvorefter Arbeidet atter
