LXX
1853.
blev begyndt, saaledes at Afskrifterne i Begyndelsen af det næste Aar kunne leveres. 2. Baron Beskow anmodede den syvogtyvende Juni under et kort Besög i Kjöbenhavn om nogle historiske Oplysninger vedkommende Grev Niels Thureson Bjelke til Brug for Kongelige Svenske Academiet, og disse bleve den attende Juli leverede til Hs. Exc. Baron Lagerheim, der personlig vilde have den Godhed at medtage dem til Stokholm. 3. Pastor Ellis önskede at vide, hvorvidt et i de offentlige Blade omtalt Brev fra Dronning Caroline Mathilde maatte være ægte, og modtog det Svar, at et saadant Brev ikke fandtes blandt de tilgjængelige Samlinger i Geheimearchivet. 4. Hs. Exc. Baron Lagerheim udbad sig og erholdt Oplysninger angaaende Motiverne til Forordningen af tyvende April 1796 angaaende en Afgift, som blev lagt paa fremmede Skibe, der kjöbtes af danske Undersaatter, hvilke Oplysninger dog ikke fandtes i dette Archiv, da det ikke gaaer saa langt ned i Tiden. 5. Rigsarchivar Lange anholdt i November Maaned om, at maatte laane Norske Registre og Tegnelser til Afskrivning, hvilket paa de ganske særlige Omstændigheder blev under den sextende December af Ministeriet paa visse Betingelser bevilget. 6. Hs. Exc. Sir Will. Wynn önskede, ved Mag. Grimur Thomsen i Udenrigsministeriet, Copie af Fordraget af femogtyvende Mai 1676 mellem Kong Christian den Femte og Grev Anton af Oldenborg, og erholdt samme den fjortende Mai efter en i Archivet bevaret Concept. Grund af Som en almindelig Meddelelse fra Geheimearchivet kunde her maaskee endnu nævnes Udgivelsen af Kong Hans's Brevbog med nogle Bilag, der blev optaget i det förste Hefte af de fra Archivet i Form af aarlige Programmer udgivne Bidrag til Dansk Historie af utrykte Kilder. Hundrede og otteoghalvtredsindstyve Exemplarer deraf bleve tilstillede Ministeriet og Resten overladt til Geheimearchivarens Disposition i Analogie med Universitetets og Rectorernes Disposition over Universitets- og Skoleskrifter, alt i Overeensstemmelse med Ministeriets Skrivelse af tolvte Januar. VII. - - Som ovenfor S. XLVI bemærket, havde det efter Forslag af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af ellevte April 1850 og Justitsministeriets Samtykke af niende April 1851 længe været bestemt, at Geheimearchivet skulde have tilbage den det tidligere tilhörende nederste Hvælving paa venstre Side af Trappeopgangen, som ifölge den allerunderdanigste Aarsberetning for 1842 var Geheimearchivet berövet den niende November 1842 og overladt til Cancelliarchivet. Denne Bestemmelse blev i dette Aar udfört, hvorpaa Hvælvingen af Bygningsdirectören blev indrettet til Geheimearchivets Brug og den tilmurede Dör ud imod Archivets Gang atter aabnet. Hvælvingen er paa Grund af den Sparsomhed, der maatte iagttages ved Pladsens Benyttelse og fordi det var umuligt at anbringe de fornödne Vinduer, bleven temmelig mörk i dens indre Dele; men derimod lod sig intet Middel videre anvende.
