LXXXIII
1854.
Forandring, at Geheime archivarius atter havde tilladt sig at opföre Archivbudets Lön med 220 Rd. istedenfor 120 Rd., hvorved den hele Udgift for Archivet vilde blive 6617 Rd. VIII. Idet Geheime archivaren efter den vedtagne Orden til Slutningen skulde omtale, hvad der personlig vedkommer hans Colleger i deres Embedsforhold, vil det udentvivl til et aabent Regnskab være nödvendigt, at han for det sidstafvigte Aar dertil föier nogle Ord om sine egne Forhold. 1. Cancellistposten, der hidtil blev besörget ved Constitution, er i afvigte Aar bleven besat, idet Hans Majestæt Kongen den otte ogtyvende August allernaadigst udnævnte den constituerede Cancellist, Cand. Phil. Chr. Plesner, Lieutenant i Artilleriets Krigsreserve, til Cancellist ved dette Archiv. Lieut. Plesner blev derefter den eenogtyvende September allernaadigst afskediget fra Militair-Etaten. 2. Secretair Berlien, der er stillet til Disposition, forsaavidt Geheimearchivarius maatte finde det tjenligt at benytte hans Tjeneste, har ogsaa i dette Aar fordetmeeste befundet sig paa Reiser. Da hans tidligere Permission var udlöben ved Enden af Juni, erholdt han efter Ansögning denne forlænget af Ministeriet paa et Aar fra förste Juli 1854 at regne. 3. Hvad der vedkommer Geheimearchivarens Embedsvirksomhed, er forklaret i hele den foregaaende Beretning. Den formeentlig udenfor samme liggende Rets-Sag (s. ovenf. S. LX og LXXI) har heller ikke i det sidste Aar havt nogensomhelst Indflydelse paa hans Embedsstilling, og ligesom han den femte Marts 1853 modtog gjennem Ministeriet Tilkjendegivelse af Hans Majestæt Kongens allerhöieste Tilfredshed for selve Aaret 1852, i hvilket han af Ministeriet var sat under Tiltale, saaledes modtog han ogsaa den tolvte Mai 1854 gjennem Ministeriet en lignende allerhöieste Tilkjendegivelse for sin Embedsvirksomhed i Aaret 1853. Men midt imellem begge disse allernaadigste Tilkjendegivelser, og efterat ogsaa en Höiesteretsdom den tiende Januar havde frifundet Geheime archivarius, modtog han under tredie Februar 1854 gjennem Ministeren Geheimeraad Örsted et af Samme parapheret og til Samme stilet allerhöieste Rescript af det Indhold, at Hans Majestæt efter Sagens Tilendebringelse ved Höiesterets Dom havde taget under Overveielse, om ikke Geheime archivarius ifölge den Maade, hvorpaa han var traadt frem for at forhindre „en for Monarchiets Velfærd höist vigtig Foranstaltning", maatte være at entledige fra de ham betroede Embeder, men at Allerhöistsamme dog allernaadigst vilde beholde ham i Sin Tjeneste, hvorimod Ministeren Geheimeraad Örsted skulde tilkjendegive ham Allerhöistsammes Mishag og advare ham om ikke i Fremtiden at tilsidesætte de Hensyn, han var Kongen og Regjeringen skyldig, hvorhos dette Rescript skulde offentliggjöres i Departementstidenden. I Departementstidenden S. 75 vil man finde Rescriptet, og derhos erindre, at,,den for Monarchiets Velfærd höist vigtige Foranstaltning", som Geheimearchivarius havde sögt at forhindre, - 1*