233
oc Stiil kand vorde forfattet, som det os reputérligt være kand, oc det dereffter ved samme voris Haand oc Seigl, som udj en Sag j saa Maade een Gang er udsted, endelig kand forblifve, oc vj for videre Ofverlöb om samme Sag kand være umolestéret, til hvilcken Ende oc en Fortegnelse paa alle vore Brefve, naar de j Collegio oplæsis, strax j Cancelli-Protocollen skal indföris, af hvad Indhold de ere, tillige med Personernis Nafne, som Brefvene angaar, saa at deraf altid kand fornemmis, om Alting j Collegio er vorden, efftersom forskrefvet staar, med Fliid ofverveyet oc effterseet. 8. Hvad nu j saa Maader af os allernaadigst er underskrefven, det skal med voris Zigneter forseiglis oc rigtig Fortegnelse derofver af Cancelli-Forvalterne holdes. 9. Voris Cancelli-Seigl skal altid forvaris i Cancelliet j det dertil forordnede Skab, hvortil voris Canceller, Vice Canceller oc de tvende til Expeditionerne Forordnede skal hafve hver sin Nögel, saa vel for hvis som under voris Haand skal expedéris samt for voris höyeste Rettis Stefninger oc Domme dermed at lade forseigle, mens til det store Seigl beholder voris Canceller alleene Nöglen, dog at det oc j Cancelliet forvaris. 10. Cancelli-Secretererne ville vj altid hafve fiire, oc skal bemte Cancelli-Secreterere med Fliid, Troskab oc Tauszhed protocollére j Cancelli Collegio saa vel som for dend höyeste Ret oc ellers, naar det dennem befalis, ufortreden oc villig lade sig finde j at concipére oc opsette, hvis dennem af voris Canceller, Vice Canceller eller af de til Expeditionerne Anordnede blifver tilskicket udj Pennen at skulle forfattis, til hvilcken Ende de skal flittigen hver Formiddag, om Sommeren fra siuf til tolf, om Vinteren fra otte til tolf, oc hver Efftermiddag, om Sommeren fra tu til fem, om Vinteren fra tu til fire j Cancelliet være tilstede. 11. Cancelli Forvalterne, som skal være tvende, hafver om Morgenen betimeligen at aabne Cancelliet oc det igien om Afftenen j rette oc sædvanlig Tid at tillucke; oc skulle begge Cancelli Forvalterne alle de dennem udj Cancelliet vedkommende Sager være lige gode om at forrette, baade med de til Cancelliet henhörende Brefve oc Acta uforsömmet oc correct at lade registére oc til Bogs före, saa at altid Registrantbögerne paa dend Maade, som sædvanligt været hafver, vorder rigtig oc fuldkommen vedligeholdne, saa oc med Concepterne, Registerne oc Andet at holde j god Skick oc Orden, voris Brefve at lade reenskrifve oc forferdige oc til de Vedkommende at extradére samt voris oc Cancellirettighed at oppebære oc derfor Rigtighed til de Vedkommende under begge deris Hænder at gifve, saa at Intet af dend Eene dend Anden uafvidendis vorder forrettet, efftersom de begge skal være pligtige dertil at svare, oc om Noget vorder forseet eller forsömmet, derfor at stande til Rette. 12. Cancelli Forvalterne skal alle Böger, Acta, Documenter oc Brefve udj Cancelliet under god oc sicker Laasz oc Lyckelse forvare oc giemme, saa deraf Intet forryckis j nogen Maade. Ingen skal sig understaa nogle til Cancelliet henhörende Documenter hiem med sig at tage, förend de af Cancelli Forvalterne optegnede ere, ej heller de samme ofver tree Dage j det Lengste hos sig beholde, paa det II B. 4 H. (1859). 30
