251
Rette for sig, forsee sig imod Ofvenschrefne, da schal Principalen være frj for Straffen oc Procuratoren eller Fuldmegtigen dend af sine egne Midler betahle, eftersom hand, som bedre vjdende, sin Principal derom burde gifuet bedre Underretning. 6. Samptlige udj Ober Hof Retten Tilforordnede skal tiltengt være at möde om Morgenen Klochen siuf, saa at Retten endeligen om Morgenen Klochen otte kand være sat oc saa blifve siddende indtil Klochen toe eller tre om Efftermiddagen, Fredagene undertagen, da de Klochen tolf skal komme tilstede oc sidde indtil sex om Afftenen. 7. Parterne, som da anslagne ere oc paaraabis, schal sig da for Retten indstille oc bescheedentlige deeris Sag enten self eller ved deris Procuratorer oc Fuldmegtiger agere oc med störste Erbödighed for Retten sig schiche oc anstille. Oc skal voris udj Ober Hof Retten Tilforordnede iche falde dem ind j deris Tahle eller med dennem deris Iura disputere, mens alleeniste, naar fornöden giöris, spörge om een oc anden Omstendighed, som kand tiene til Sagens Opliusning, oc ellers med Beskeedenhed ærindre Parterne, at de iche bruge ald for stoer Vitlöfftighed Retten dermed at opholde, hvorfore oc Parterne skal tiltengt være deris Jndlegge paa korteste Maade klarligen oc iche paa noget fremmed Sprog at forfatte, oc hvo som bedre eragter sin Sag ved schriftlig Indleg at forestille, schal det iche tilladt være enten self eller ved Fuldmegtige Sagen mundtligen at procedere eller procedere lade. 8. Naar Parterne fuldkommeligen oc til Nöye ere forhörte, oc deris Brefve oc Sagen eigentlig oc nödvendig vedkommende Documenter af voris Iustitzskrifver tydeligen ere oplæste, udvjsis Parterne, oc derefter inden lugte Döere begynder strax dend nederste af voris Tilforordnede uden nogen foregaaende Debat korteligen j Sagen at sige sit Votum, oc naar hand hafver endet sin Tale, begynder dend, som er nest ofven for ham, oc saa ordentlig op ad indtil dend Öfverste; oc hafver een hver, som voterer, j Agt at tage, at hand sin Meening sindeligen, tydeligen oc klarligen fremförer, efter som hand Sagen hafver begreben, uden at indstille noget til os self, som efter Loven oc Forordningerne kand afhandlis, hvilchet vj ville absolutè udj alle forefaldende Sager af de udj Retten Tilforordnede skal fölgis, efterdj vj efter voris souveraine kongelig Ret oc Myndighed enten ved os self eller udj voris höyeste Ret vil hafve os forbeholden Lovens oe Forordningernis Rigueur oc Strænghed at moderere oc efter Sagernis Beskaffenhed oc voris eget Tyche oc Velbehag at determinere. Oc maa ingen af de Andre falde dem, som voterer, udj Ordene eller dend Eene söge at ofvertale oc drage dend Anden j sin Meening, langt mindre med haarde Ord ofverfare dend, som af anden Meening kunde være, mens een hver uden nogen Persons Anseelse, Vild eller Venschab eller andre menniskelige Affecter med faa Ord, uden u-nödig Vitlöfftighed, hver paa sit Sted sin Meening retsindeligen udsige, saaviit hand forstaar oc eragter at være Lov oc Ret gemesz, hvilchet saasom det med störste Frihed bör at skee, saa ville vj oc saa hermed alvorligen byde, at Ingen, enten af de af os udj Ober Hof Retten Tilforordnede eller voris Secreterer 32*
