264
end oc, saa snart at de efter den dennem gifne Udlefverings Ordre Vahrene, endten alle eller saawiit de hafft, lefvered hafve, strax dennem tilkiende gifve, oc schal da Capiteinen paa Skiibed, som det annammed, under sin oc Skiibs Skrifverens Haand i ligemaade indlefvere, om de Altsammen eller hvor Meget af det assignerede Quantum de bekommed hafver, saa mand altiid kand være forsickred, paa hvor lang Tiid hver Skiib proviantered er, oc at siden ved Hiemkomsten desto rigtigere med hvis tilofvers er kand tilgaa. 20. Hvad Spiiszningen udj Boden oc paa Skiibene angaar, da forblifver det derved efter forrige Anordning oc giorde Taxt, naar ickun tilsees, at dermed rigtig omgaaes, saa at ingen wiidre Spiiszning beregnes, end som wirckelig tilstæde ere. Hvorfore fornemmeligen wil observeres, at de Betiente, som dermed at omgaa bestilt ere eller antages maatte, udj tilbörlig Troschabs Æd tages, oc at flittig Indseende med dennem i saa Maade hafves, at de deris Forretning troligen oc flittigen betiener. 21. Fornemmeligen oc jdeligen faar de at hafve vedbörend Indseende med Handwercks Folckene oc Daglönnerne, at de ey alleene paa Holmen stedse tilstæde ere oc ey andensteds sig lader finde, mens end oc at de ey det Allerringeste, for hvem det end oc være kunde, end som hvad woris Siöe Estat oc woris Tieniste vedkommer, eller wii aparte allernaadigst anbefahle maatte, giöre eller arbeide, hvorfore flittigen hver Dag schal antegnes, hvor mange som dagligen paa Arbeidet comparerer, at derefter, saa oc efter deris Attester, som dermed in specie Indseende hafve schal, Bethalingen hver. aattende eller fiortende Dag schee kand, i Særdelished schal ved Dag Lönnerne observeres, at de Udeblifvende rigtigen udj de af dem dertil ordinerede Böger worder annoteret, saa at de, som ude blifver, derfore heele eller halfve Dages Lön kand kortes, jtem oc de Aarstienere, som tillige med under Daglönnerne regnis oc sig fra Arbeidet uden tilbörlig Anmelding bortsniger, at dennem derfor een heel eller half Uges Kost oc Lön efter befindende Beschaffenhed afdragen worder. 22. Handwercks Stuerne in specie angaaende, da ville wii, at Admiralitetet herefter aldelis Indtet derudj at giöre maa bestille, mens hvis som til Flaadens Fornödenhed maatte udkrefves, schal woris Deputerede strax Anordning udj bemelte Werckstæder om giöre, at det forfærdiges, oc hafver Admiralitetet tillige med Indseende, at det forswarligen efter den desidererende Maade oc Model giöris oc forferdiges. 23. Oc som woris Deputerede, som for er meldt, alt, hvis som udj Handwercks Stuerne giöris schal, anordner, saa schal de oc tilsee, at icke alleene dögtige Svenne, som deris rigtige Lære Brefve hafve, udj Werckstæderne arbeide, oc ingen Lære Drenge under Swendenes Naufn indsniges, oc Mesterne i saa Maade ey Lön paa Svenne i Stæden for Drenge tage, mens end oc, at med hvis Tömmer, Jern oc anden Materialier, Mesterne lefveret worder, rigtig omgaaes, at ey Noget deraf til anden Brug anwendes, disligeste oc at Folckene, i sær Daglönnerne, flittig arbeide, oc at ey nogen Bethaling til Nogen giöris, förend rigtig Bewiisz er, at hand sin tilbörlig Tiid arbeidet hafver, til hvilcken Ende de endten self eller ved Equipage-
