XXXIII
1857.
Oplysninger angaaende de indledende Forhandlinger til Rescriptet af femte Februar 1734 angaaende Fattigvæsenet og Straf for Betleri i Sjelland. 6. Finantsministeriet, nærmest Domaine-Directoratet, önskede den sexogtyvende August, om muligt, et diplomatisk Beviis for, at Hirschholm med Kohavevang og Sölleröd Kirke fra gammel Tid af havde været Kronens Eiendom. I denne Anledning oplyste man den förste September, efter originale Skjödebreve i Geheimearchivet, at Hirschholm (Hörningsholm, Hörsholm), der i det fjortende Aarhundrede tilhörte Hr. Bendt Biug til Gunderslövholm, var af dennes Arvinger overladt til Dronning Margrete 1391 og havde fra den Tid af været hos Kronen; at Sölleröd Kirke derimod i den förste Halvdeel af attende Aarhundrede havde havt private Eiere og derpaa var kommen til Arveprindsen, men at de senere Skjöder laae udenfor Geheime archivets Tidsgrændse. Det samme Ministerium har ogsaa erholdt en Deel mindre betydelige Meddelelser, som det neppe vilde være rimeligt her nærmere at anföre. - 7. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet befalede Geheimearchivarius den sjette April at indtræde som Formand i en Commission, der skulde afgive Betænkning over en ny Organisation af alle de civile Regjeringsarchiver og en Udvidelse af Geheimearchivets Locale. Forhandlingerne i denne Commission varede fra Mai til December, da en udförlig Forestilling under femte December blev Ministeriet leveret. 8. Det Kongelige Ministerium for Hertugdömmet Slesvig forlangte den fjortende Marts Oplysninger om en Gaard i Astrup, som Kong Frederik den Anden havde tilskjödet Livlægen Peder Sörensen. Denne blev givet, idet Archivet kunde meddele selve Kongens Brev af syvende Mai 1587. Samme Ministerium modtog ogsaa forskjellige andre Meddelelser, saasom den syvogtyvende Januar, den sjette Februar, treogtyvende October, fjerde November. 9. Krigsministeriet forlangte den fjerde September nogle Oplysninger angaaende den i Aaret 1729 afdöde Capitainvagtmester C. F. Mechlenburg og dennes Fader, med Anmodning om, at disse Oplysninger fra Archivet maatte blive tilstillede Justitsraad Mechlenburg i Kolding. Dette skeete den tiende September. 10. Marineministeriet forlangte og erholdt den trettende August nogle Oplysninger af Holmens Kirkes gamle Ægteskabs-Protocol. 11. Det Kongelige Ministerium for Hertugdömmerne Holsten og Lauenborg forlangte og erholdt den syttende Juni Oplysninger angaaende Patronatet til Schönkirchen. Samme Ministerium modtog ligeledes den treogtyvende October Oplysninger angaaende en Politiforordning af treogtyvende Januar 1768.