Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf/49

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XLV

1858.

November, modtaget enkelte archivalske Meddelelser, vedkommende Eiderstedt, Wyck, Lollfuss og Frederiksberg ved Byen Slesvig. 7. Det Kongelige Ministerium for Hertugdömmerne Holsten og Lauenborg forlangte og modtog den fireogtyvende Februar en Samling af Efterretninger om Neustadts Recognition for niogtyve Fjerding Jord, leiede af Hospitalet, med mere om Hospitalet sammesteds af Aarene 1590, 1594, 1606, 1622-28, 1634, 1635, 1716-25, 1729. Samme Ministerium forlangte og modtog den fjortende October og toogtyvende December nogle Oplysninger om Bordesholm og om de Kieler-Hospitalers Indtægter af Cronshagen og underliggende Byer af 1572. 8. General-Procurören forlangte og erholdt den syttende Mai nogle archivalske Meddelelser angaaende Brandkassen i Kjöbenhavn, navnlig Fundatsen af 1731 og 1733. 9. Den constituerede Kammeradvocat udbad sig den syvende Januar i Anledning af en offentlig Sag Oplysning om, hvorvidt det Kongl. aabne Brev, dateret Löverdagen efter St. Bodils Dag (d. 18 Juni) 1547, hvorved K. Christian III tillod, at Beboerne af Amager og ingen Anden maatte nyde og bruge Saltholm til Græsgang og i andre Maader, var sögt confirmeret af de fölgende Konger; ligeledes om Amagernes Brugsret til Saltholm i Almindelighed og om Retsforholdene med Hensyn til Kalkbrydningen paa denne Öe. Til Svar derpaa meddeeltes den trettende Januar: at det nævnte aabne Brev af 18 Juni 1547 maatte ansees confirmeret af K. Frederik II den attende Februar 1585, og atter den anden April 1597, den tredivte December 1648 med den Clausul, at Kongen forbeholdt sig Ret til Forandring, og endelig den sexogtyvende August 1670 med Forbehold af Kongens absolutum dominium, hvorefter det ikke senere var confirmeret; at Kalkværks-Privilegierne af femtende Marts 1729 med Modification af tredivte November 1731, eenogtredivte Marts 1738, sexogtyvende April 1746 og fireogtyvende Juli 1747 ligeledes syntes at vise Gyldigheden af det Kongelige Forbehold af 1648, hvilket formeentlig ogsaa fremgik af Rescripterne af tolvte Juli 1743, tredie Juni 1744, ellevte Juni 1745 o.fl. Kammeradvocaten lod af de saaledes paaviiste Actstykker i Archiv-Contoiret tage Afskrifter, som derefter den niende Februar bleve vidimerede. - Ogsaa til andre Tider, saasom den otteogtyvende Mai, den toogtyvende September O. S. V. er der meddeelt den const. Kammeradvocat Verification paa Afskrifter efter Originaler eller officielle Copier. 10. Borgemesteren i Helsingör udbad sig og erholdt den femogtyvende Marts ligeledes til offentlig Brug Copie af K. Frederik II Benaadningsbrev for Helsingör af ellevte Mai 1586, hvorved Byen forsikkredes nogle Lökker og Haver „Fortaa" indtil Skoven, som för havde været brugte af Byen, men siden dens Brand havde ligget öde. paa dens