Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf/35

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XXXI

1 1862. Arbeidet af alle Slags og overhovedet sögt at opfylde sine Pligter, som denne Aarsberetning i det Hele vil forklare. Registrator Professor Kall Rasmussen besörgede i Aarets förste Halvdeel sine sædvanlige Forretninger, baade de fælleds og de specielle med al den Duelighed og Troskab, som var ham egen. Men i Begyndelsen af Juli blev han angreben af en Sygdom, som vistnok i længere Tid ubemærket havde udviklet sig, saa at han ikke var istand til at arbeide i Archivet; han maatte i September underkaste sig en Operation, der senere deelviis maatte gjentages, og Aaret gik til Ende under sörgelige Udsigter til et Tab for Archivet og Videnskaben, som vil finde Omtale i den fölgende Aarsberetning. Professor Rasmussens Embeds - Forretninger maatte saavidt muligt fordeles mellem hans Colleger. Inspector Lieut. Plesner udförte den störste Deel af de specielle, der vare analoge med hans egne, og har saaledes i Aarets sidste Halvdeel, stundom ved nogen Understöttelse af Stipendiarius Matthiessen, besörget Fremtagelsen og Henlægningen ikke alene af de nyere, men ogsaa af de ældre Archivalier, der benyttedes enten i Regjeringens Tjeneste eller af Private, som have Adgang til dette Archiv. Ligeledes har han paa sædvanlig Maade deeltaget væsentlig i Arbeidet ved den trykte Aarsberetnings Udgivelse baade ved Afskrivning og Correctur. De almindelige eller fælleds Archivarbeider kunde han egentlig kun i Aarets förste Halvdeel beskjeftige sig med: han afskrev da mange Stykker for Diplomatariet, registrerede en Deel af afg. Geheimeraad Stemann i sin Tid til Archivet skjænkede Sager og ordnede adskillige Brevskaber og Dokumenter, der vare henlagte til Registratorens Omsorg. Stipendiarius Matthiessen vedblev i Aaret 1862 at registrere gamle Pergaments -Breve af de forskjellige fra det slesvigske Ministerium afleverede Samlinger og at tage Afskrifter deraf for Geheime-Archivets store haandskrevne Diplomatarium. Under Registrators Sygdom og ved andre Leiligheder har han vicarieret for Inspector, naar denne behövede nogen Hjælp. Endelig har han afskrevet enkelte Stykker for den trykte Aarsberetning og som oftest fört Copibogen. Stipendiarius Secher har fortsat Registreringen af Samlingen Danske Kongers Historie, Fasc. 338-344, indeholdende flere hundrede Stykker, hvoriblandt flere store Protocoller. Han har alene havt Registrerings-Arbeide. Den extraordinære Medhjælper Prof. T. Becker, har ligeledes alene været beskjeftiget med at registrere og har fortsat Arbeidet paa Samlingen Skjöder og Adkomster Litr. D-G, der indordnes i den saakaldte Topographiske Samling paa Papir. IV. Arbeiderne i Hans Majestæt Kongens, Ministeriernes eller andre offentlige Auctoriteters Tjeneste ere i Aaret 1862 udförte med den skyldige Flid og Nöiagtighed.