73
byens rettighed er bygtt, en billig jordschyld giffuis thill for kircke och aarligen thill samme kirckis forstandere fornöyes. Thermet etc. Actum Kroneborg 23 Augustj anno 86. Sjælandske Tegnelser Nr. XVI fol. 72. Kongebrev af 8 April 1587, hvorved en Gaard i Helsingör, som Kongen nogen Tid forleden har kjöbt, og hvori Mester Christoffer Knoff en Tid lang har havt sin „Værelse", undes forne M. Christoffer Knoff og M. Albret Hansen og deres Efterkommere Hofprædikere, paa det de kunne have bekvem Vaaning og Værelse i Helsingör, naar der holdes Hoflejr. Actum Skanderborg. Sjælandske Registre Nr. 12 fol. 589. - Anne Jensdatter, Jacob Hansens Efterleverske, som var Borgemester i Helsingör, sælger Kongen sin Ejendomsgaard i Helsingör, som hun selv ibor, liggende norden for Stengaden, vesten næst til Raadhuset og östen til hendes Svoger Richardus Wedderborns Gaard og Bolig imod Algaden, strækkende sig i Breden til Algaden af Öster i Vester 25% Alen 2 Fingersbred, i Længden af Sönder i Nör fra Algaden til salig Lisbeth Hans Povelsens Arvinges Gaard og Jord 72% Alen 1 Kvarter, og i Breden paa den nörre Ende 18 Alen Sjælandsk Maal. Hun beder sin Svoger Hans Nielsen, Raadmand, sin Broder Morten Jensen, kgl. Toldskriver, og sin Svoger Richardus Wedderborn, Borger sammesteds, at besegle med hende. Datum Helsingör 28 August 1587. Original paa Pergament med fire Underskrifter og Segl i grönt Vox. 1587, Mandagen den niende October, paa Bytinget, skjöder Morten Jensen som hendes Lavværge Kongen samme Gaard. Original paa Pergament med Byens Secretsegl i grönt og Morten Jensens Segl i ufarvet Vox. Ifölge et Skjöde fra Helsingörs Byting af 10 December (Mandagen efter Annæ) 1554 og et Kjöbebrev af 13 December s. A. havde afdöde Raadmand i Helsingör Knud Henkelsens Sönner Oluf Knudsen, Frands Knudsen, Anders Redersvend, Borgere i Kjöbenhavn, Jacob Kræmmer, Rasmus Olsen og Lavrids Hofmand, Borgere i Helsingör, skjödt afdöde Raadmand i Helsingör Hans Fynbos Sönner Jacob, Rasmus og Peder Hansen denne deres fædrene Gaard, som der siges at ligge östen op til salig Mattis Andersens Gaard, som nu Knud Guldsmed ibor. Originaler paa Pergament med resp. to og syv Segl i ufarvet Vox. 1588, 18 Juli, udstedes der fra Kjöbenhavn et kgl. Gavebrev paa samme Gaard til Hans Dreyer, der en Tidlang havde tjent Frederik II for Kammerdreng og Kammertjener og „sig vdj samme thienniste saa haffuer forholdit, att hogstbete wor kierre salig her fader haffuer weritt hermett well thill fridtz och haffde theroffuer en naadigst behag, saa att hans kett well wor naadigst benegitt och thillsindtz, thersom Gud hans kett haffde lenger sparitt, forne Hans Dreyer tha for samme sin thiennist naadigst att bethencke." Sjæl. Reg. Nr. 13 foll. 20-21. Under 17 Juli 1588 havde samme Hans Dreyer faaet Lensbrev ad gratiam paa en Gaard og fem Boliger i Nyrup i Tikjöb Sogn i Liunge Herred kvit og frit. Ibd. foll. 19-20. 1587, 20 Novbr., opbyder Toldskriver Morten Jensen i Helsingör fjerde Gang til Tinge to Jorder sammesteds, hvis Adkomstbreve vare brændte i Helsingörs Brand under Grevens Fejde (o: 1522?). Arnemagnæanske Samling af Danske Diplomer Fasc. XV Nr. 11. Udtog i Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1851 Side 362. 1588, 24 Januar, giver Kongen Helsingör By den Plads liggende ved Lundegaarden fra den store Port og ind udi Stranden og til Plankeværket og saa vidt samme Plankeværk sig nu strækker; dog skulle de Borgere, hvem Borgemestre og Raad unde Stykker deraf, derpaa lade opsætte god Kjöbstedbygning med Tegltag. Actum Haderslevhus. Sjælandske Registre Nr. 12 fol. 638. 93. Borgemestere och raadmend vdj Kiöpnehaffn, ithem ochsaa vdj Hellszingöer, finge breffue the Nederlender, som ther boëndis ere, anrörendis, vt sequitur. 1586, 12 November. Frederich. Wor gunst thilforn. Wiider att wij komme vdj forfaring, huorledis att ebblantt the Nederlender, som ere boendis ther vdj wor kiöpstedt Kiöpnehaffn [Helszingör], schulle findis en partt, som gantze aar offuer eller och aldelis jnthet komme thill kircke att höre Gudtz ord eller met andre Christne att giöre theris bön och Gudtz III B. 2 H. (1862). Tillæg. 10
