134
til oldermanden bekommit haffuer effter recessen. Giör nogen herimoed, straffesz effter preuelegiernes 62 och 97 artichler. 18. Om dem, icke er borgere och arbeide. Jngen, som iche er borgere eller er wdi snedker lauget indkommet, maa dennem vnderstaae hemmelig eller aabenbare for nogle aff borgerschabet snidker arbeide at giöre vnder samme arbeidtz fortabelsze och deresz werchtögh forbrut til lauget, och huem som med saadane omgaaesz, böede til lauget j rdr. och til de fattige j march Dansche, huer gang saadant befindesz. 19. Huem lauget schal tienne. Huilchen snidker som sidst i lauget jndkommer, schall effter oldermandens sigelsze lauget betienne och sige til laugsz möde, jtem liig at begraffue, saauelsom kongensz och byens nöduendige erinder, indtil en anden i hansz sted indkommer. Findesz hand w-uillig eller forsömmelig, böede, huergang hansz bröest findesz, 2 march til tuende schiffter, laugett och di fattige aff lauget; mensz bliffuer hand siug eller er udi loulig forfald, da dend, nest for hannem i embedet indkom, at betienne, indtil dend anden sielff sine gierninger kand forrette; men dersom flerre paa en tied jndkommer, da schall en huer tienne lauget jt aar effter som di findesz i laugsz bog jndschreffuen effter omgang och dend sidste saa lenge offuer aaret at tienne, jndtil en anden i lauget jndkommer, som hannem afflöesze kand. 20. Om nogen sidder oldermandens steffning offuerhörig. Huilchen laugsz broder, som worder tilsagt at böede *) for oldermanden och hoesz sidderne for nogen sag eller tilbörlige ærende schyld och hand iche möeder til det klocheslett, hannem tilsigesz, böede fiere schilling; bliffuer hand borte en halff time offuer tiden, böede en march; men bliffuer hand borte en heel time eller slett borte, böede trej dobbelt, vden hand kand beuisze at haffue hafft loulig och tilbörlig forfald. 21. Om nogen tager fortinget arbeide fra hansz laugsz broder. Der som nogen laugszbroder sig vnderstaar en anden mester och laugszbroder fra hansz fortinget arbeid at wille fortrenge, och det hannom loulig offuerbeuisesz kand, da hand derfor en rdr. til lauget och di fattige att werre strafffeldig, schall dog samme arbeide miste, med mindere dend, som sig arbeidet haffuer paataget, det effter dend affscheed, derom taget er, det ei kand loulige forferdige; schal ei heller sig nogen præsentere til nogen mandtz arbeide heller bruge nogen anden dertil, som hannem det schulle tilföre. Huo herimoed giör, schal for (huer) gang, saadant scheer, böede til embedet j rdr. och til de fattige j rdr. og schal ei heller for nogen mand arbeide, för med forige snidker er giort rigtighed och regenschabff. 22. At ingen maa arbeide meere end sielff fierde. Jngen mester paa snidker handwerch maa arbeide sterchere end selff fierde, men haffuer hand mehre arbeide, end hand selff med sine egne folch effter afftingning kand aff sted komme eller fuld ferdige, da maae hansz laugsz brödere, som mindere arbeid haffuer, hannem til hielp komme at det for en billig och schielig belönning til hielpe at forferdige, paa det dend, som arbeidet haffuer
- ) Skrivfejl for,,möede".
