138
kand, uden underscheed, hvem det oc monne tilhöre, saa er vores naadigste villie oc meening, at en hver igien for sit schal vorde contenteret, naar Gud gifuer bedre tilstand, tvifler oc icke, at en hver god patriot sig io beqvemmer godvilligen os oc sit fæderne land udi hvis mueligt at til hielp komme, hvilchet vi igien i sin tid imod en hver vil vide at erkiende. Dermed etc. Hafniæ den 3 Febr. 1658. Sjælandske Tegnelser Nr. XXXIV foll. 359-360. Under 18 September 1657 havde Kongen tilskrevet Borgemestre og Raad i Kjöbenhavn og Helsingör, at de skulde tilholde Grov- og Klejnsmedene der i Byerne at forfærdige resp. 1000 og 300 Svinefjedre til Fodfolket i Skaane efter den Model, som de ville faae af Oberst Georg Steding. Sammesteds fol. 155. 1658, 6 Februar, tilskriver han menige Borgerskab i Helsingör, at „eftersom dend öyensiunlig fare for öyen sveber, saa tvifler vj iche paa, atj eder io godvilligen indstiller til tog oc vagt paa vort slot Cronborg, saa at vachten altid med 300 mand forsiunes"; og under samme Dato tilskriver han Otto Skade, paa bedste Maner muligt er, at anmode Borgerskabet derom. Sammesteds fol. 370. 11 Februar 1658 paalægger han alvorligen Borgerskabet i Helsingör, „alle oc een hver, som for vores troe undersaatter wille erkiendiges" at lade al Munition, Proviant og Victualier, samt moverendes Gods og Boskab, som de have, med det Förste indföre paa Kronborg Slot, at det ikke skal komme Fjenden til Gavn. Sammesteds foll. 381-382. 14 Maj s. A. paalægger han Borgerskabet i Helsingör en kort Tid at skaffe Garnisonen i Kronborg fornöden Underholdning. Sammesteds fol. 546. 15 Juni s. A. tilskriver han Lensmanden Christoffer Bille, at Garnisonen paa Kronborg skal holde tilbörlig Vagt paa Skibsbroerne og i Portene for Helsingör, at det kan erfares, hvad Folk der passerer gjennem Landene. Sammesteds fol. 588. Helsingör By synes iövrigt at være bleven temmelig stærkt medtagen af Krigen; derom vidne bl. A. Byens Ansögning om Toldfrihed, som Kongen 30 October 1661 paalagde Statscollegiet at afgive Betænkning over, og Commissionsforhandlingerne af 1691 angaaende Aarsagerne til Byens Forfald og Midlerne til dens Opkomst. Tillæg. 6 b. Skjödebrev paa to Grunde i Helsingör til Esrom Kloster. ' 1452, 5 Juni. Alle mæn thette breff see eller höre læsæ helser iech Frænde Esbersön, byffowet i Hælsinghöör, borgemester oc radmen oc alt then gansæ menigheth i thet sammestedh ewinnæligh meth wor herræ. Kungiöre wij thet for alle godemen, sowel nerwærendes som tilkomendes, at aar effther Gutz byrdh m' cd° lij° thæn mondagh nest effter sancte trinitatis syndagh wij nærwærendes wore, sowe oc hörde, at skicketh wor for oss oc for flere gothe mæn oppo forde Hælsinghöörs bything hederligh oc beskethen man lens Anderssön, borgemæster i Hælsinghöör, han sköthe, opplodh oc affhændæ renliffligh man herræ Pether Ienssön oppo Esroms closters wægne eet byggestedh oc jordh ligendes i wor by östhen næst hoos then gard, som Hans Dwn nw i boer, oc soo indtil strædet. Jtem tha wore oc skicket fore oss pa fore bythingh oc oppo forde dagh Ieppe Nielsön oc Anders Mattesön, wore metborgere i Hælsinghöör, the oc skiöthe, oplodhe oc affhænde fore herre Pæther Ienssön oppo fore Esromelosters wægne i byggestedh oc iordh liggendes westen næst hos then samme grundh, som
