XXV
1866.
3. Finantsloven for Aaret 1866-67, for Geheime archivets Vedkommende, blev meddeelt fra Ministeriet den sexogtyvende Februar og den syttende Marts. Bevilget var 7697 Rdlr., der paa Grund af Sædepriserne forögedes til 8951 Rdlr., og var fordeelt paa fölgende Conti: til de normerede Embedsmænds Gager 5924 Rdlr., til Assistancen og den extraordinære Lönning 2530 Rdlr., til Contoir-Udgifter og Archivprogrammets Udgivelse eller Trykning 497 Rdlr. - - 4. Budget Udkastet for Finantsaaret fra 1 April 1867 til 31 Marts 1868 skulde denne Gang ifölge Ministeriets Skrivelse af sjette Februar indleveres inden den femtende Marts. Det blev indsendt den toogtyvende Februar, beregnet alene efter de normerede Special-Summer, uden Hensyn til muligt Sædtillæg. Den hele Udgift blev saaledes anslaaet til 7697 Rdlr., hvoraf 5100 Rdlr. til de normerede Embedsmænds Lönninger, 2100 Rdlr. til Assistance og 497 Rdlr. til Archiv- og Contoir -Udgifter samt Archiv-Programmets Trykning; men Geheime-Archivarius tillod sig derhos at andrage paa en Forögelse efter Anciennetet af den extraordinære Lönning under Assistance-Summen, som derved vilde blive foröget med dette Tillægs Belöb. VIII. Archivets Embedsmænd og Functionærer i det Hele vedkommende forlangte Skattelignings-Commissionen den niogtyvende October til Brug ved Indkomst-Skattens Bestemmelse en Meddelelse herfra over Gager, Vartpenge, Pensioner og Emolumenter, der oppebæres under Geheime-Archivet. Dette Forlangende blev opfyldt den tiende December, idet man tillige henviste til de foregaaende Anmeldelser af 27 December 1861, 19 Januar 1863, 24 December 1864 og 15 December 1865. 2. Geheime-Archivarius har det hele Aar igjennem arbeidet personlig i Archivet i al den for hans Medarbeidere bestemte Tid, nemlig hver Dag Kl. 10-2, kun med Undtagelse af nogle Dage i October Maaned, da han var hjemsögt af en temmelig haard Brystaffection. Ferie har han ikke sögt eller havt. Derimod sögte han den anden April om at fritages for at indtræde som Formand i den Commisson, som Ministeriet havde nedsat til at undersöge Soröe Academies Stilling og gjöre Forslag til at realisere Academiets Formaal som en fri höiere Dannelsesanstalt, fordi han ialmindelighed troede sig mindre skikket til at arbeide i Commissioner og specielt angaaende Soröe, ved hvis Reorganisation det formeentlig var nödvendigt at tage Hensyn til den hele nyere Omdannelse af vort Underviisningsvæsen, for hvilket han nu i en Snees Aar var ganske fremmed, og dernæst fordi hans Embede og dermed forbundne eller i Forbindelse satte Arbeider fordrede al den Tid og Kraft, som han
