Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf/318

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

253

och lyger her pa grensen v myle fra keserens hob, och efter som hans ko. matt. kan formercke, hwadh keseren wyll sla paa, wyl hans ko. matt. ther efter rette segh. Hertoghen aff Luttryngh er endh nw hos keseren, och er ynghen thyden kommen fra hannam. Prynsz von Orranny er kommen keseren tyl wndsettyngh medh xxx fenlyngh knechtt och Martyn von Rossen medh xij hundertt heste och fire tusen tyl fodh, som manndh her haffuer wyst kwndskab; och ther som keseren hade icke fangett then hyelp, thaa hadhe ko. matt. icke draffuett thyl baghe. Aller nadeste herre och konghe. Wedh jegh ynthett andett pa tenne thydh adh skryffue etters ko. matt. thyl. E. ko. matt. her medh Gwdh aldsommectyste tyl lanngsomlygh och lycsalygh regimentt och swndhedh beffallendis. Datum Ferre then x dagh Nouember 1543. E. ko. matt. ganske ydmyglygh forplyctyge tro tenner Jören Lycke. Egenhændig Original med Udskrift til Kongen og Segl i grönt Vox. Paa Omslaget om disse to Stykker (181 a og b) er der med en samtidig Haand skrevet:,,Fran Jörgen Lycke. Productum vdj Nyborg 6ta feria post Martinj 1543". Under de samme to Datoer (Strasburg 28 Oktbr og Feræ ad fluuium Axonam 10 Novbr 1543) findes i Archivet to Breve fra Christopher Richer til Christian III: i det förste (Tydsk Oversættelse) melder han Kongen, at han har overtalt Jörgen Lykke til at vende med ham tilbage til Frankrig; i det andet (Latinsk Original med Segl) skriver han, at de havde rejst saa hurtig, at de vare komne til Kong Frants den femte November, men henviser iövrigt til hvad Jörgen Lykke vil skrive. - Forresten fremgaar det af den Instrux, som Kong Frants I den tredie Januar 1545 medgav Christopher Richer ved dennes Sendelse til Danmark, at af den her omtalte Sum af 100000 Kroner, som efter Frants's (siden oftere gjentagne) Löfte af 10 Sept. 1542 (ovenfor Nr. 172 pag. 230) skulde have været sendt til Danmark, fik Christian III aldrig en Hvid (Krag, Christian IIIs Historie II 614). 182. To Beretninger til Christian III fra Johan Sturm i Strasburg. a. (1543, 28 Oktober ?) Deutsche copey Johannes Sturmij. Grosmechtigister konig, gnedigister herr. Ew. ko. mt. schreiben an mich gethan ist mir von ernn Georgenn Lucken beanthwort worden; vnnd kan mir warlich nicht ange(ne)mers widderfaren, dan das ew. ko. mt. mir mit gnedigem willen tzugethan vnd mit sondern gnaden gewogen. Wiewol ich aber meiner geschicklickheit nach wenick vormack ichts, wes ew. ko. mt. zu nutz vnnd ehre mochte gereichen vnnd gedeyen, dartzuthuen, jdoch ist mir am angenemisten, das ew. ko. mt. mir solliches vfferleget vnd dartzu befelich gethan, darinnen ich ew. ko. mt. meinen fleis vnd muehe mack enthdeckenn; vnnd ist mir derhalben dieser angenemer, nachdeme sehr wenig fursten in Deutschlanden erfunden werdenn, die da in diesen geschwinden lewfftenn die sachen also ansehen vnd bedencken, das an dieser handelungh, so nhun 32*