269
Gudz nampñ alle endregtelige offuer eens wordne, at thesse try rike skolo bliffua ok wara vnder een herre ok konung til ewig tiid epter wore gamble ok nye bebindelse, som j mellom rikene giorde æra. Tha war her framlagd högboren förstes kung Cristierns ælssthe son Hans medh Gudz nade at haffua for herre ok konung offuer tesse try rike. Ok epter thy the werdigeste werdige fædre herrer ok godemæn Norgis rikes raad æra ey nw her til stede kompne epter wore bebindelse ludelse, æn tog at the haffua fangid alles wores scriffuilse, swa at wii nw kunna haffua raad ok samtykkelse medh them, som yterlige behoff giordes, ok wor bebindelse inneholdher om personen, hwem Gud tekkes oss tilföge til en konung: thy æra wii nw swa alle eens wordna, at wij Swerigis raad akta ok wilia nw strax sænda nagra aff wora medbrödre til Köpnehaffè til at förrama eth kerligt möte med Danmarkx raad om tiid ok stadh, ther som forde Norgis raad oc oss belegeligid ær pa alle try rikens wegna medh nager ytermere befalning at mötes medh fulla makt aff alle try riken at samtykke epter wors herra försyn, Gud til loff ok alle thesse try riken til bestand, en herre ok konung; ok ther vppa haffua wij latid vpkasta pa Norgis raadz behagh nagra articla om regiment, hurw konunghen skal regere ok styra thessa try rike. Till thes ytermere wissan ok bætre forwaringh latha wij forscriffnæ hængia wore secret ok jncigle för thetta breff ok loffua wiid wore æræ sanningh ok gode tro thetta förrörde obrotligid ath holda j alle mate som forscriffuet staar. Datum Kalmarnie sabbato jnfra octauas assumpcionis virginis gloriosissime Marie anno dominj mcdlxxxsecundo. Original paa Pergament med Seglene 1-4 i rødt, 6-8, 10, 12-21 (Niels Clausen Sparres; de tidligere have fulgt i Rækken som ovenfor i Brevet), 23 (Jörgen Aagesen Thotts) og 25 (Arvid Knudsöns) i grönt Vox, hængende i Pergamentsremme. Mere end 25 Segl har der ikke været gjort Huller til. - Dagen forud, den 16 August, havde det Danske Rigsraad givet det Svenske et i alt Væsentligt ligelydende Brev, trykt hos Hadorph (Rimkrönikernes anden Del, pagg. 308-309). Den förste Februar 1482 havde Norges Rigsraad og Svenske Sendebud i Oslo afsluttet en Traktat om gjensidig Hjelp og Understöttelse, hvilken Hadorph (ssteds 302--306, St. Olofs Saga 111-115) har aftrykt tilligemed et Brev af samme Dato fra det Norske Rigsraad til det Svenske og nogle Klagepunkter, som de Norske vilde have afhjulpne, för nogen ny Konge samtyktes. Fire andre Breve, som det Norske Rigsraad i August og September 1482 tilskrev det Svenske, vedrørende disse to Rigers Forbindelse og deres Forhold til Danmark, ere ligeledes trykte hos Hadorph (Rimkrönikerne II 306-307, 309-313, og St. Olofs Saga 119-130), og det Svenske Rigsraads Svar (fra Slutningen af Oktober 1482 ?) paa det sidste af disse Breve i Diplomatarium Norvegicum III 685-686. Danske Lejdebrev af 14 Oktbr 1482 for de Svenske Sendebud, som skulde möde i Halmstad 13 Januar 1483, har Hadorph meddelt i Rimkrönikerne II 313-314. Disse Sendebud mödte imidlertid kun forat begjere yderligere Udsættelse, og Halmstadrecessen af 1 Februar 1483 eller Kong Hans's Dansk-Norske Haandfæstning (trykt i Geheimearchivets Aarsberetninger II 46-56, Hvitfeldt 965-973, og Samlinger til det Norske Folks Sprog og Historie IV 347-363) vedtoges uden dem; dog optoges deri betryggende Bestemmelser ogsaa for Sverig. Iövrigt kom Kongen overens med de Svenske Sendebud om et nyt Møde i Kalmar i Midten af August, og der skulde da Sagen afgjöres for Sverigs Vedkommende (Overenskomsten er fra Halmstad 3 Februar 1483, trykt i Hadorphs Rimkröniker II 314-316); dog fremkom disse Sendebud allerede nu med adskillige Artikler, som de Svenske Herrer begjerede af Kongen (Hvitfeldt 973-974). Det 34*
