294
anno domini millesimoquadringentesimo nonagesimo nono. Till vitnisbördh lathe wij wittherligan hengia wort stadtz secretum nedan fore thette breff. Original paa Pergament med Segl i ufarvet Vox. Den 29 Maj 1499 valgte Sveriges Indbyggere Kong Hans's ældste Sön Christiern til Konge efter Faderens Död (det derom den 22 Juni s. A. udstedte Brev er trykt i Hadorphs Rimkröniker II 367-371 og hos Hvitfeldt pagg. 1027-1029); og samme Dag udstedte Kong Hans i den Anledning et Brev til Rigets Indbyggere, hvori han dels takker dem derfor, dels værner om deres Rettigheder og Friheder (ikke ganske fuldstændig trykt i Bilagene til Hadorphs Udgave af Bjärköa Rätten: Gambla Stadgar 70-71); jvfr. Allen, De tre Nordiske Rigers Historie I 161-163. Kong Hans's Lensbrev af 23 Juni 1499 til Hr. Sten Sture paa andet Gods istedetfor Aabo, Viborg og Nyslot er trykt hos Grönblad (Nya källor till Finlands medeltidshistoria I 109-110) og hos Jahn (Side 574); og Hr. Stens to Opladelsesbreve, som han i den Anledning næste Dag gav Kongen, findes hos Grönblad 111-113. Kongens Lensbrev til Erkebisp Jakob af 28 Juni 1499 (paa et Par Bælge i Sölvgruben paa Sölvbjerget i Dalene) og hans Pantebrev til Samme af 24 Marts 1501 (paa Nörrebotn) ere trykte henholdsvis i Kjöbenhavnske Selskabs Skrifter VII 349-350 (derefter i Diplomatarium Dalekarlicum I 170) og i Spegels Skrifteliga bevis hörande till Svenska kyrkio historian 69-70 (derefter hos Jahn 576). 20. Tre Breve fra Hr. Svante Nielsen til Kong Hans og Dronning Christine. a. 1501, Marts eller April ? Minæ ydhmyghæ [wærd] skyllæ tro tiæniste iders naades högmæctoghedh nw och altidh tilf[orne] screffne medh wor herre. Högboren förste, keriste naadoge herre. Werdoges ider naade willæ widhæ, hwre iach nw i tessæ næst forlidhnæ daghæ fik the werdogxte verdoge fædres oc erligæ godhæ herrers i Vplandh seriffwilsæ aff Jomffrvhampn medh en copie aff et her Eric Twressons breff, som han hadhæ screffuit theres herredömæ til, ludhendes om thet sware angrep, the omildæ Rydzær giort haffuæ oc dagligæ dagss göræ medh mord, brandh oc önkelig martirilsse in oppaa Cristedh blodh oc then fattigæ landzænde i Findland, som iach formoder the erlige godæ herrer haffuæ screffwit ider naade ther ytherligare til om i allæ mottæ. Nw, keriste naadoge herre, werdoges ider naade ythermeræ wellæ widhæ, thet eth ganskæ stort twiffwel ær kommeth blant almwghen, oc talær ther om then menigæ man her i richit, forwndrandes storlege, thet iders naades högmæctoghedh saa tilstædhær thessæ Ryske sænningæbud, som her nw i landet æræ, saa frij oc ohindradh at faræ fra en stadh oc landzænde oc til en annan at bespeyæ iders naades rigæ oc land vtoffuer, som wel t[roligt ær] at the oc göre, effter saadanæ skadhæ oc [forderff, som the haffuæ giort in] oppaa Findland, som forscreffwit staar. [Oc ær thet ?] en ganske barmæligh fridh oc...., [ther the omilde Ry] dzer haalle wdj the mottæ. Thy tyckes meg raadhæli[git] ware, thet iders naades högborenhedh wel werdoges at waræ alwerlighæ fortænkt, hwre saadanæ skadhæ oc forderff kan vtaff wæriess oc hwat til saadanæ anfal göres skal, at then fattigæ landzænde ey skal plat bortgaa oc forhæriess i grwndhen, som
