297
köping og her Suante Nielsen, her Knud Olsen¹ og flere gode ærlige mænd, frelsemænd, kiöbstedmænd og af menige almue, som her nu paa denne tiid forsamlede ere, og gav jeg dennem at kiende, huorledis disze forneunte gode mænd, jeg og menige rigens raad haver sögt mange herredage med höibaarne fyrste kong Hans, og begierede vi ydmygelig, det hans naade vilde giöre siin kongelig eed og ordszlöfte fuld, deszligeste sine breve og jndseigle, som han haver loved, suoret og sagd, bebreved og beseigled Suerriges rige og jndbyggere, förend han fuldmegtig herre og konning vortte over Suerriges rige og jndbyggere, deszligeste giöre Calmars dagtingning fuld og recessen fuld, at styre og regiere Suerriges slotte, land og læn med gode Suenske indfödde mænd og afsette de Danske fogder, som nu regierer og haver vunden slot, land og læn her i riget, huilket hans naade tiit og ofte lovede at ville giöre og dog ikke giorde, men forhalede det fra den ene herredag til den anden; og funde vi hannem ingensteds velvillig eller redebon til at holde os ved Suerriges lov eller gamle gode sedvaner eller sig selv til hans kongelige eeder og ord. Hans gierninger, som han os giorde udi Stokholm ved Steen Claro 2, ere eder tilfulde kund; og det forbund, han er i med eder³, er höieste upporiid og alles vor forderv. Det han giorde vdi Finland, skede ikkun paa det han kunde des ydermere betvinge vort fæderne rige; huilket vi have underviist hannem, at han skulde aflade og lyde rigens raad; dog han det ikke giöre vilde. Efter saadanne ærinde og mange andre, som langt var at skrive, og vi idag ydermere finge at viide, saa ere vi i den hellige trefoldigheds naun til eens det at vedergiöre, og ikke see der paa, at vort fæderne rige og vi alle saa skulle fordervede vorde, som nu tillaved er; og haver disze gode mænd eendregtelig loved og tilsagd os hielp med liiv og magt, baade af vester Gylland, Findland, östre Gylland og over alt riget, at ville være os bistandig i saadan fordervelse at verge. Og efter de gode mænds eed 5 sender jeg miin tienere Esborn Lauridsen til Iens Börriesen at være hannem fölgagtig, og haver jeg med dette mit aabne brev befaled fornte Iens Börriesen at annamme Synderboe, Westboe, Meldæti og Reduegen ind paa miine veigne og holde dennem til at være paa konningens og alle hans medhielperes argeste, jtem at hindre dennem, huor de kand komme over dennem. Thj beder jeg eder, at j være hannem hörige og lydige og sverger ingen anden end hannem paa miine veigne samt udreder eders aarlige skat. Jeg tvivler ikke paa, at j værer mig jo velvillige og redebon til at hielpe mig og eders fæderne rige med liiv, gods og ald magt til at verge alles eders forderv og forsuare riget imod overvold. Thi beder jeg eder, kiære venner, at j aldelis saadant udretter med eders fulde verie og den deel, der til hörer, og afverger vort fæderne riges og alles eders skade og forderv, naar j faar mit bud, nat eller dag; og naar forneunte Iens 10: Alsen. 2 o: sancte Clare. 30: de Rydtzer ? 4 o: uppo riigens. 5 : raad?
