348
vitnetzbyrdt at thette swa fast oc vbrödeligenn holldes skall i alle maade, som forskreffuit staar, paa wor oc menige Sweriges riiges oc indbyggeres weigne, haffue wii forskreffne Sweriges riiges radh ladet henge alles wore secreter, indsegle oc signeter neden fore thette wort opne breff, hwilcket breff oc wederhenget er thet machtebreff, som oss aff menige Sweriges riiges radh paa thenne thiidt metgiffuit war. Giffuit aar, dagh oc stedt som forskreffuit stander. Som det sees, er dette det af de Svenske Fuldmægtige udstedte Exemplar; det fra Dansk Side udstedte er trykt hos Hadorph 411-414. Hvitfeldt meddeler Side 1068 et Udtog deraf, men med forkert Datum. Jvfr. Geheime archivets Aarsberetninger I. 20-21. Her er det trykt efter Originalen paa Pergament, under hvilken der endnu findes 10 hængende Segl (Nr. 1-2 i rödt og 4-11 i grönt Vox). Med Hovedbrevet er sigillatorisk forbundet Fuldmagten, udstedt i Telge d. 1 Juni 1508 (die ascensionis domini) af Erkebiskop Jacob, Bisperne Otte i Vesteraars og Jens i Aabo, Ridderne Svante Nielssen Rigsforstander, Knud Eskilssen og Erik Johanssen og Væbneren Johan Arenssen, Sveriges Riges Raad, samt Stokholm Stad, og forsynet med Rigsseglet, 3 Segl i rödt Vox (af de to förste af disse ere kun Levninger tilbage) og 3 Segli grönt Vox (de to sidste Segl mangle). Foruden de ovenstaaende Udstedere af Hovedbrevet nævnes i Fuldmagten tillige Trotte Magnsson, Ridder, og istedetfor den ovennævnte Niels Clavsen forekommer der Bencht Arensson, begge Væbnere. Det ved samme Lejlighed udstedte Lejdebrev for de Svenske Sendebud, der skulde möde i Malmö ved Mikkelsdags Tid, er dateret 1 Juli (Vorfrue Aften visitationis) og trykt hos Hadorph 410. 49. Brev fra det Svenske Rigsraad til Anförerne for Hæren ved Kalmar. 1508, 4 Juli. Sincerissimis nostris in domino dileccione et salute premissis. Verdoge herre, kære broder oc godhe men. Teckis ider vetha, ath wi haffwum nw warid thil tals oc möthe met then högbarne forsthe koningh Hans oc Danmarckis oc Norgis rigis rad i Warbergh om the sacher oc ærendhe, thenne feyd pa rörendis ær. Tha kunne vi ingalundh beweka hans nade til forligning, friid hæller opslagh, men mynna vi vilia beleffwa en aff thessa iii puncther: anthige tage honum in i gæn for herra ok koningh, hæller hans son etc., hæller ok giffwa honum i stykke peninga arliga i hans liiffs tidh aff rikit. Oc æpther vi ey fulle macth hadhe noghen arwarligher beslwthning met forde puncther met hans nade ath göra, loffwade vi, hans nadhe skulde fa i swar ther oppa nw om Michaelis dag nest kommandis i ith herremöthe, nw beramad ær i Malmö etc. Oc her for innan skal thet sta i en frii ok feliigh dag til landh ok vatn in thil sancte Morthens dag nesth kommandis; doch at afförning oc tilförningh os ok stedherna mellan skal standa, som hon nw standandis ær. Men thil Finland, Kalmarna stad oc andhre steds pa Swerigis strömer skal wara frii segelaas met afförning ok thil förning. Oc forinnan skulo alla fongher vara ok bliffwa, hwar them lysther, intil forde sancte Morthens dagh. Hwar före bedie wi, at i strax kalle til ider noghre friborne men, tæsligis viii godhe adels bönder aff then landzendha oc benale ider met them op til Stocholm, swa i ære ther senasth nw om Bartolomei næsth kommandis,
