III. AKTSTYKKER I BANDSSAGEN MELLEM DRONNING DOROTHEA OG HR. STEN STURE. Adskillige ville maaskee mene, at disse Stykker ikke just egne sig til at trykkes in extenso, og det skal villig indrömmes, at de for mangen Læser maae falde trættende. Men Udgiveren af - en historisk Kildesamling kan ikke altid tage Hensyn hertil, og for en Archivmand ligger der allerede en Opfordring til Udgivelsen af disse Stykker i den Omstændighed, at Archivalierne, hvorefter de ere meddelte, tildels ere medtagne af Tidens Tand i den Grad, at de maaskee snart turde være ganske ulæselige. Foruden dette ydre Hensyn er der dog ogsaa indre Grunde, hentede fra vedkommende Stykkers Indhold, som tale for deres Udgivelse. Vel ere langtfra alle de Aktstykker bevarede, som höre til denne Sag, men disse give dog, fragmentariske og mutilerede som de ere, et ganske godt Indblik i den officielle Forretningsgang ved Sager af denne Natur og have allerede derved en vis Interesse; desuden var denne Sag et ikke uvigtigt Moment i den Tids Forhandlinger mellem Danmark og Sverig, og den er, saavidt vides, ikke fremstillet rigtig af nogen tidligere nordisk Historieskriver. Disse Aktstykker kunne vel give et temmelig korrekt Billede deraf. Sagens Gang vil maaskee være lettere at fölge ved Hjelp af et forudskikket kort chronologisk Overblik over Aktstykkerne deri, ikke blot dem som her meddeles in extenso, men ogsaa dem, som enten omtales i disse Breve, eller som ere trykte eller omtalte andensteds. Sagen drejer sig om Dronningens Livgeding og Morgengavegods i Sverig (Örebro og Örebro Len), som Hr. Sten forholder hende: Först udsteder Paven en Bulle til Bisperne af Halberstadt og Merseburg (Gebhard v. Hoym og Tilo v. Trotha), at de skulle dömme i Sagen (cfr. Nr. 1 og 9), og senere, den 11 Februar 1478, efter Dronningens Forestilling, et Breve til Samme, at Hr. Sten, hvis Vejen til ham ikke er sikker, maa indkaldes for Retten ved offentlig Stevning, opslaaet paa de nærmest omkringliggende Steder (Nr. 1). 1478, 19 Decbr., udsteder Dronningen en Fuldmagt for fire Gejstlige i Slesvig, Holsten og Lybek som hendes Procuratorer (Nr. 2); Biskop Gebhard af Halberstadt frasiger sig Sagen (cfr. Nr. 4), og Biskop Tilo af Merseburg udsteder ene et Monitorium (eventuelt Citato-
