58
swo som er clædhe, humle, staal, sarduch, lærit oc swo dan stycke. oc thet hwer man, hwo ther wil, far oc wandrer til ny fischelæyæ j landet oc köpe ther, hwat them luster, oc göre stoort forköp, bothe vpa sild, pa fææ oc vpa alle hande köpmanschap. Her haue bethet oss bothe clerkerie oc ridderscap, swo oc köpstædhemæn, radh oc made till fynne, at thet schyellighere oc annerlethis matte worthe. Tha bebuthethe wi till oss till Roskilde biscop Jenes j Syæland oc the andre prelate oc ridderscap ther aff landet, oc köpstæthemennene meth, the fornumpstighiste oc the beste, wi wiste ther i landit wære, vm thisse forscrefne ærinde oc beddis there radh ther till. tha haue the swo vnderwiist oss oc raadt oc for thet beste keest, at wi thet swo fly oc bywdhe: At alle embitzmæn berghe sik oc nære aff there 1. æmbede, swo som er, at burghere oc bymæn, the som eke swo dane embede haue, som hereffter næfnes, the berghe sik meth there köpmanscap oc meth there brygning oc swo dan köpmans hantering, baghere berghe sik aff siin baghning, sudere aff hans schogerning, smidh aff hans smedhegerning, gulsmidh aff hans æmbede, skrædere aff hans embede, krembere affsit embede, skinnere aff sit embede, oc serdelis alle embitzmæn, ee hwat embede the helst haue, at hwer there berghe sik aff sit embede. thok swo vm nokre aff thisse forscrefne æmbede wilde thes worthe eens j nogher köpstadh oc fare vschiellighe meth sin hantering, entich meth brygning eller baghning eller meth skogerning eller meth noket aff thisse forscrefne embede, tha scule borghemestere oc rathmen meth foghedens hielp granzke thet wt, swo offte som thet behoff görs, swo at thette forscrefne jo schiellighe holdes oc tilgaa, effter thy som wor herre vnner oc setter tidhen j landit til. Jtem scall engin j nogher köpstadh wære eller her effter 2. at worthe burghemester eller rathman aff thisse forscrefne æmbede, men thet scule wære andre burghere oc köpmæn. oc scule burgherne oc meenheden j köpstædherne engen macht haue burghemestere aff at sette, wten the kunne bewise oss oc wort radh meth schiell, at the oss oc köpstædhen oc rikit jke nuttighe ære. Jtem hwo ther j nogher köpstadh noket 3. aff thisse forscrefne ambide wil winne, som the kalle theræ lagh, tha scall han gyue for sin jngang jæmbedet swo mekit, som han gyuer byen, tha han worther byman, oc ey meer. woret oc swo, at noket embede sette sik heramot oc wilde ey holdet, som forescreuit staar, tha scule burghemestere oc rathmen haue macht at rette ther ouer meth foghedens hyelp. Oc thet wi afflegge oc forbiudhe swo dant landköp oc hantering oc for- 4. prang, som forescreuit staar, anner stadh at öwe oc hantere wten j wore köpstædher oc vpa wore marknethe ok torgh, som aff alder haue wærit. Oc thet köpstædhemæn j alle köp- 5. stædher scule stikke eet tekn wt, ee naar there torghdach er, oc then stund oc swo lenge, som thet tekn staar, at engin mæthen köpe eller sælyæ wten bofaste bymæn oc burghere. oc thet same tekn scal jntaghes oc ey lenger staa æn vpa then tiidh vm daghen, som clocken slaar ti. ther effter genist köpe oc sælie gest oc ee hwo ther will. Jtem at burghe- 6. mestere oc rathmen oss oc rikit ther wti besörghe, at hwem the till burghere oc bymæn vntfaa, at then stadhigh oc bofast burghere bliue, oc thet engen tiidh eller köp vpa nogher stycke dyrkes, for thy, hwar wi meth wort radh ok gothe mæn komme j wore köpstædher, nw effter thet at the oss swo vppa wiist oc raadt haue j alle made, som forescreuit staar,
