84
wor Lundedomkirckes land Borghenholm, kerlighe met Gwd. Kære wenner, som ether well fortencker, at wor forfadher erchebiscop Jenss met hederligh Lunde capitells samtyckæ haffwer giffwet ether oc thette gantzæ land noghre merckelighe article oc pwncthæ fore tiill lantzsens nytthæ och then menighe mantz forbedring oc setthe them i breff oc scriffther for ether, ati skwlle thess ydermere acthæ them oc drage them i hwgh oc myndes, oc finde wij i sodanne breff, at han haffuer strengelighæ bwddet saddanne article oc pwncthæ at holdess oc sett ther pinæ oc faltzmaall wet, oc wij nu, then stwndh wij nw haffuæ sögt ether wor kære almwghæ her oppo landhet, haffwe fwndhet stoor bryst oc merkelighæ forderffwe, at sodanne article icke holdnæ ære, oc kwnnæ merckæ oc befyndhæ sodanne puncthæ oc article aldeles törffwelighæ at ware for lantzszens leglighed oc bestand. thii, kære wenner, haffue wij met thesse gode herræ aff Lunde capitell, som met oss wtsende ære, somm thesliges met wore gode mæntz, som nw her hooss oss ære, raad och fwldbwrdh sammeledes offwer wegt, at the forscne puncthæ oc article, som ether so foresetthæ ære oc bebreffwede met ingzele, at the fwllelighæ oc aldeles skwllæ bliffwæ stadfesthæ wet theres fwlle macth oc wiillæ, at the grandgiffweligh actess oc holles wether samme pinæ oc faltzmaall, som stande wti wor forfader breff, hwilkæ article her nw effther fölghæ som ær: Först om 1. thette ölandtz almenighe skoghæ, som storlighæ forhærethæ oc forhwgnæ ære, at the her effther holdes i fredh oc hegn, som nw begynt ær; hwo ther findes, whegn gör wed stwbben eller griibess wet ferskæ gerningher, skall haffuæ forgiort öögh oc wagn oc ther tiill böde wor embitzman po slotthet iii marck fore wlydelsæ. Jtem willæ wij, ath enghen skall 2. haffwæ gedher her po landhet, ey friiman eller anner, hwo han helst ær; hwor the fyndes effther thenne dagh her po landhet, tha liwsæ wij them wgildhæ oc giffuæ wor embitz man po slotthet fwldmagth at annamme, ehwem the till höre. Jtem forbiwde wij wndher liiff 3. oc gotz noger samblingh eller hemeligt mode at göre i skoff eller march eller noger andre hemelighe stædher; haffwer nogher noghen skylningh eller tiltall tiill then annen, thet skall taless tiill sognesteffnæ eller tiill herritzting eller tiill landztingh, oc ther staa hwer annen tiill retthæ effther loghen, hwes ey kan aff taless tiill mynnæ. Jtem biwde wij ether alle oc 4. wellæ, at i ware wor embitzman po po Hammershwss hörughe oc lydughæ oc wt giffwer ether skatt, som [i] aff rettæ plictughæ ære, tiill thesse effther screffnæ tidher: smör innen sti Laurentii dagh, penninghæ innen Marie mösse natiuitatis, ffeett fææ, öxn, faar, köör, lam, gess oc höns innen helligenæ mösse, korn innen sti Su Andree dagh, ffede swin eller flesk innen jwll; hwor so ickæ skeer, böde wor embitzman iij marck oc haffwer sidhen wor embitzman magt atlade gesthe so lenghe thet wtkommæ. Hendher oc, at ther kommer 5. tretthæ eller delæ mellom fogethen oc hans tiænere oc ether selffwe, wor kære almwge, eller ether hion, som ey kan aff taless indbyrdes ether emellom eller aff tales tiill mynnæ eller rett, om soo stoor sagh wordhæ, tha skwllæ sodannæ sagher införess for oss oc wort Lunde capitell, för nogher kæremaall settes ind fore nogher andræ herræ eller waltzman, oc skall them wether fares logh oc retth, wthen all ydermere kost oc tæringhæ. dierffes nooghen her e modh at göre, tha willæ wij retthæ ther ower, som böör at rettes ower then, sin
