85
6. retthe herres bwd siddher owerhöriigh. Jtem forbiwde wij noghen at göræ woltz werck, herrewerck, hwss fredh eller gard gangh, ran eller tagh, slagh eller bordagh po then annen, riigh eller fattigh, som wij haffwæ hört och forfareth, at menlighe skeett ær her tiill, bode wti wore köpstædher oc anner stædz. hwoo sadant gör her effther, skwllæ wij lade retthæ offwer, som loghen oc handfestningher innehollæ. skeer thet i köpstædher, tha böde, som biercken inne- 7. hollæ. Jtem haffwæ wij oc forfareth, at manghe aff ether haffwe lagt wndher seg skattæ gotz, sommæ tw oc sommæ try, oc skatthæ dog icke mere æn foor en gard oc ey göræ flere retzsler, wort slott till stoor skade oc forderff. haffwe wij thet befalett wor embitzman wt atspöryæ oc grantzskæ oc thet ath skiicke wti sin æreldhæ wt giiffth. hwoo ther ber dyll oppo eller icke willæ fwlle redhæ göræ, skall wor embitzman haffuæ fwldh magt at setthæ then i sodanne eyædell, som fwlle redhe 8. göre wiill. hwo oc bær düll po sodanne, han haffuæ forbrotth the eyædelæ. Jtem forbiwdhæ wij oc nogher at selliæ eller forpanthæ liminæ iord, som liggher till theres gardhæ. hwor soo skeet 9. ær her tiill, the köbe oc lösæ ighen wndher theres faltzmall. Jtem forbiwthæ wij oc alle bönder oc wortnede noghet at fatthæ segh wed skiib wragh natt eller dagh, nar thet kwmmendes wordher, för en wor embitzman eller foghet them sighæ, at the bæryæ oc reddhæ skwllæ, dog for mwgeligh bærælön. findes nogher som wndrocker noghet wragh so gott som halff marck wthen wor embitz mantz eller foghetz mynnæ, haffuæ han fwld magt at retthe ther ower som ower en tiwff, wthen han fwlde hemmell haffwer aff retthæ æyere. 10. Jtem skeer oc soo, at noghnæ frii mæn taghe seg bondhæ dotther tiill hosfrwæ, tha skwllæ the göre wor embitz[man] oc foghet atwart, at han registrerer the bondhæ gotz i slottz bog, at the icke falle i friihedh. hwo ther findes ower höriig wti, skall icke wedha sin eghen 11. brödhæ. Jtem haffwæ wij oc forfarett, at wore wiild, som wij nw haffuæ lagt fred oppo i nogen stwnd her po landhet, ære nær ödelagdhæ aff w wanæfwlde hwndhæ. wiillæ wij, at enghen bondhæ skall haffwæ her effther mer æn two hwndhæ, ære the so stoore, at the kwnnæ noghet hinder giöre wore diwr, hind, raa eller haræ, tha lemyæ them po then ænæ foodh. hwor sodanne fyndes her effther, böde iij march. hwo i ræffwæ iagt wiill ware, han rede segh po ræffwe recker oc smohwnde, som ther till tiænæ. Oc her mett biwde wij ether alle oc hwer serdeless thesse forde article oc pwncthæ vbrödelighæ at holdhæ. dierffwes oc noghen her e modh at giöræ, willæ wij hordelighæ lade retthæ ther offwer i alle modhæ, som till böör ower them, som theres rette herres breff och bwdh siddhæ offwerhö- 12. riighæ. Jtem willæ wij oc, at enghen bonde skall köbæ eller panthæ noghen the eyædelæ, som ligghæ tiill wore frij berck eller köpstædher, oc at enghen köpstademan eller the i frii bierck boo, köpe eller panthæ noghen eyædell aff wore böndher, som till theres gardhæ ligghæ, men hwo köbe will, köbæ helæ gardhæ eller halffuæ oc taghe sköde tiill tingha effther loghen oc rede ther foræ tiill wor slotth som tiillbör. hwor so ickæ skeett ær her tiill, ther köbe och lösa ighen retthe eyære eller then, ther köpt oc pant haffuer, rede 13. fwlde redhæ ther foræ eller misthæ siit köb oc pant, hwat thet ær. Jtem willæ wij ey, at noghen frij man skall panthæ eller köbæ noghen thæ æyedelæ, som ligghæ tiill wore bondhe
