167
2. Anlangende de summer, som til senatorerne og de fornemmeste der udj riget til foræring skal udlofves, sendes dig herhos blanquetter, hvorudj vi till din eygen fornufftige efftertancke henstiller, saadanne summer at tilsige og opteygne, som effter en huers stand og meriter fornöden kand eragtes; hvorudj du fornemmeligen og fortroligen med bemelte Lobelsky hafver at conferere; huilcken du om voris sær kongel. gevaagenhed hafver at forseckre, og at vi med all kongelig naade ville vide at erkiende den ifver og nidkierhed, som hand lader siune for voris og voris huuses ære, huorfore hannem ogsaa ligesaa meget som cronfeldtherren Sobiesky maa tilsiges, og Breza ikke helles glemmes, Cronendahl ogsaa effter sin condition betenckes 1; alleeniste at du udj almindelighed dette observerer, at de udj saa maader udloffvede summer udj alt icke ofvergaar trey hundrede tusinde rixdaler. 3. Huad arméen angaar, agter vi os icke derudj til noget at forskrifve, mens hafver du dennem til gemytt at före, at vi udj nærværende farlige viitudseende conjuncturer icke saa gandske kunde blotte os af alle pengemiddeler, at vi jo sielff noget for os til reserve og hinderhold, som mand pleyer at sige, fick at beholde; huis det icke vaar, skulde det være langt fra os at vilde marchandere med dem herofver eller nogen formindskelse udj summen begiere, mens heller langt meere frivilligen dennem forskiude, og tencke vi aldrig bedre vore penge end til saadann een os saauel affectioneret nations og den gandske Christenheds formuurs tieniste og understyttelse kunde employere eller anvende; skulde de og kunde finde nogen, som paa voris credit og haandsforskrifvelse dennem penge skulde vilde laane og forstrecke, vilde du os det strax forstendige, og vaar du forseckret, vi os paa det yderste skulde angribe; mens endelig nogen bârskab fick vi sielf at beholde i hænderne 2. Det skulde vel og slig capitulation med armeen den anseende hafve og af miszundere udtydes, ligesom mand kronen saa gott som dennem afkiöbe vilde; at det var voris kongel. munificentz gemesz med virckelig naade og mildhed at erkiende senatorene og andre deris nidkiere for os og voris huus anvendte tieniste, men med een gandske armée saaledis at handle, siuntes at være af een anden natuur, og for den som paa thronen skulde sidde fast udj fremtiden præjudicerligt, om soldatesquen hannem kunde saa gott som forekaste og bebreyde, at hand icke dertil hafde kundet gelange, dersom hand sig icke tilforne deris stemmer hafde tilkiöbt. De maatte dog nocksom være forseckret, at hans störste omhyggelighed og attraa skulde være militien tilbörligen at forsörge, og hand icke saa snart skulde sette sig paa thronen, hand jo skulde være betenckt paa alle muelige middel dennem at fornöye; at saasom hans kierlighed effter disze tiders anseende kom til ideligen at hafve sin tældt og værelse iblant dennem, og de blef hannem aldrig af öyne, saa blef de ey heller forglemt; at hans kierligheds störste lyst og inclination ved disze nu svæbende conjuncturer hafde været sig hos armeerne at opholde, at hand baade de keyserl. 1 Bemærkningerne om Breza og Krondahl ere tilføiede i Udkastet. 2 Dette Stykke om Pengeforstrækning er en i Udkastet indført Ændring istedetfor det oprindelige "dog skall du dennem icke saa platt misztrøste eller afsige».
