169
med virckelig betaling eller med beneficier og slig erkiendelse, de indfödde Pohler til præjudice, i fremtiden at aflegge, omstendigheder, som hos andre candidater vel skulde findes. 5. At vi icke skulde effterlade did at sende en anseenlig ambassade med saadan pompe, som begge rigernes höyhed og sagens vigtighed udkrefvede; men vi formodede icke, at endten voris elskel. kiere hr. fader salig og höyloflig i amindelse eller vi sielfver det af republiquen forskyldt hafde, at de skulde vilde begiere, at bemeldte legation skulde fremsendes, förend alting var fuldkommeligen aftalt og slutted, paa det at den geneygenhed, som vi paa vor side hafver ladet findes til at udlade os herudj paa den af dennem sielfver gifne anleding, icke skulde, om sagerne anderledis udfaldt, af voris vidervertige hendreyes til voris reputations forkleinelse og voris höye kongelige respect i saa maade prostitueris. 6. Endeligen hafver du alting saaledis at menagere, at du fornemmeligen ved deris eygen particulier interest, huorom de ved hoszfölgende blanquetter blifver forseckrede, saaledis söger at vinde deris gemytter, at de udj de öfrige poster sig desto lettere bequemmer. Og særdeelis hafver du Lobelsky og Breza med allerbeste og mest obligeante expressioner at forseckre om den sær reflexion, som baade vi og voris elskel. kiere hr. broder giör paa deris personer, og om all den naade, som udj sin tiid, om det behagede Gud dette anslag at velsigne, kunde begieres af een herre, huis yndest de med deris i dette verck beteede sær ifver og nidkierhed hafde vundet; at vi fandt derudj saa meget desto meere een allernaadigste velbehag, som vi icke andet kunde fornemme, end at de herudj hafde udj agt taget deris fæderne lands eygen interesse, som rencontrerede sig udj bemelte hans kierligheds person og andre derhos fölgende avantager, saauel hans nær alliance og forvandtskab med de störste og mægtigste huuse udj Tydskland, huorfra mand sig udj nödsfald considerabel undsetning kunde forvendte, som disze begge rigers situation, saa at vi lettelig ofver vands kunde tilföre dem all den secours, de behöfvede, og vaar dog icke hinanden saa meget nær gelegene, at alt for nær naboskab, som vel elles pleyede at skee, skulde kunde foraarsage nogen jalousie og miszforstand; og at vel neppelig nogen skulde findes, af huilcken de kunde paa een gang saa mange advantager og fordeelagtige conditioner hafve at forvendte, med mindre derhos var slige omstendigheder og inconvenientzer, huoraf republiquen een og anden merckelig nachdeel udj fremtiden kunde hafve at befrygte. 7. Skulde endeligen fornemmes, at de paa de begge puncter, om religionen strax at forandre saauelsom om armeens betaling, skulde blifve bestaaendis, da vill det Gud og tiden befales, og hafver du med den maade, som kand, gifve dem at forstaa, at vi icke heller saa hart for den krone er forlegen, dog med all höflighed at tacke dem for den geneygenhed, de hafver ladet see for voris huus, og derhos melde, at vi icke hafde mindre kundet end 1 1 da vill det Gud og tiden befales - all höflighed» er indskudt i Udkastet istedetfor Ordene: * da haver du, saasom altijd ellersz, fornemmeligen att vogte dig for all basse og pressante instantzer, men alleniste kaaldsindigen.. V B. 3 H. (1873). 22
