- Stæderne havde kun Kronens Indtægt af de skaanske Slotte og % af Tolden, saa at Cantslerens Ret ikke derved blev berørt. Det andet Stykke S. 87-211, en Samling af Actstykker vedkommende den Danske Prinds Jørgens Candidatur ved det polske Thronfølgervalg 1674, og det tredie Stykke S. 212-366, en lignende Samling vedkommende Kronprinds Frederiks (V) Candidatur ved det svenske Thronfølgervalg 1743, ville udentvivl begge kaste nyt og klarere Lys over Begivenhederne og være velkomne Bidrag til Danmarks, Polens og Sverrigs Historie. Vi have troet at burde gjøre et Valg blandt de mangfoldige her bevarede Brevskaber om disse Forhandlinger, og Udvalget maatte især i det tredie Stykke ogsaa for Pladsens Skyld foretages med Strenghed eller Sparsomhed; men vi have stræbt at anvende saa megen Skjønsomhed i Valget og Økonomie med Pladsen, at formeentlig intet Væsentligt skal savnes til den fuldstændige Belysning af Forhandlingernes Begyndelse, Fremgang og Afslutning navnlig for Danmarks Vedkommende. Den liden tredie Afdeling eller "Tillæget» S. 1-10, indeholder blot nogle faa Smaastykker, som leilighedsviis fremkom og syntes os Opbevaring værd. Senere bemærkede vi, at et af dem, no. 2, dog allerede var trykt andetsteds. Registeret, der er samlet af Archivsecretair Plesner, vedkommer kun anden og tredie Afdeling og skal udentvivl befindes at svare til Hensigten; dog have vi deri ikke optaget de S. 335 aftrykte Person- og Stedsnavne fra Dalarne, da disse ere saa aabenbart forvanskede. Arbeidet har, hvad jeg allerede paa de foreløbige Omslag om hvert Hefte bemærkede, været fordeelt paa den sædvanlige Maade mellem mig og alle mine Medarbeidere. Fornemmelig have dog Plesner og i de sidste Aar, under hans Beskjeftigelse paa anden Maade, Assistent Krarup saa trolig staaet mig bi baade ved Valg, Afskrivning, Ordning og Correctur, at de Læsere, som muligen kunde finde noget Godt i disse Meddelelser, for en stor Deel ville skylde dem Tak derfor. Det Kongelige Geheimearchiv den 6 August 1875.
Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf/3
Udseende