Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf/36

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XXXII

1872.

- 1. Hans Majestæt Kongen behagede den sjette Juni mundtlig at forlange en kortfattet Fremstilling af Elefantordenens Oprindelse. Geheimearchivarius skrev i denne Anledning en liden Afhandling, som da han selv var noget upasselig Hs. Exc. Overkammerherren havde den Godhed at overlevere den tredie Juli. Hans Majestæt havde ligeledes den sjette Juni mundtlig tilladt, at sl. Conferentsraad Werlauffs efterladte lille Skrift om Danebrogsordenen maatte efter Forfatterens Önske dediceres til Allerhöistsamme, og behagede derpaa i December, ogsaa ved Hs. Exc. Overkammerherren, at modtage dette. 2. Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet forlangte mundtligt i Slutningen af Februar Betænkning over et af den herværende keiserlig Russiske Minister indgivet Andragende om, at udlevere til det Esthlandske Ridderskabs Archiv en Deel her bevarede Archivalier til Ösels og Esthlands gamle Historie. Geheimearchivarius kunde i sin noget udförligere Betænkning af femte Marts hverken billige de for dette Andragende fremförte Grunde eller tilraade at foreslaae Hs. Majestæt Udleveringen af historiske Kildeskrifter vedkommende Lande, der i en lang Periode havde udgjort saa at sige integrerende Dele af Danmarks Rige. 3. Samme Ministerium forlangte den nittende Februar det originale Privilegium, som var givet Waisenhuset paa at lade Bibeler trykke. Geheimearchivarius oplyste den tyvende Februar, at det originale Actstykke ikke kunde söges i det Kongelige Geheimearchiv og heller ikke her bevaredes, men leverede derimod en Afskrift af samme Privilegium af 6 Mai 1740 efter den samtidige officielle Copibog. 4. Samme Ministerium forlangte den femogtyvende Mai Oplysninger om Agersö og Omö Kirkers Forhold til Skjelskör Kirke i den förste Halvdeel af det attende Aarhundrede, i hvilken Anledning Geheimearchivarius forelagde Ministeriet den originale Concept til Rescriptet af 19 Juni 1744, som faa Dage efter blev remitteret. 5. Samme Ministerium forlangte den nittende October Geheimearchivets Betænkning angaaende Udförelsen af Wienertractatens tyvende Artikel om Archivaliers Udlevering fra de Kjöbenhavnske Archiver. Den blev afgivet den fjortende November. 6. Samme Ministerium forlangte den femtende November historiske Oplysninger om Baroniet Vilhelmsborgs formeentlige Ret til at forhöie Afgiften af en Præstekaldet i Maarslet tillagt Jordlod. Geheimearchivarius viiste i Skrivelse af treogtyvende November, at baade en Indberetning af 3, December 1661 og Matriculen af 1662 opförte en Kirkejord Sparestoft, hvoraf Præsten svarede en bestemt aarlig Jordskyld, og at Regjeringen allerede forud ved Afhændelsen af jus patronatus den 20 Juni 1655 udtrykkelig havde forbeholdt Præsten og Degnen en uforandret Nydelse af deres Indtægter. 7. Indenrigsministeriet forlangte og modtog den ottende October nogle Efterretninger angaaende Fiskeriet i Gurre Sö. Disse grundede sig deels paa gamle Skjödeböger