311
Original. I det hosfølgende Brev til Schulin hedder det: «Les : dispositions sont faites, pour, qu'à moins qu'il n'arrive quelque incident imprévu, on: puisse |: donner la bataille dans cette semaine. :| Si: m mes troupes m'abandonnent point lâchement, :| j'espere de |: remporter la victoire. :| J'ai fait au moins ce que j'ai pu pour : me l'assûrer | et j'ai |: promis de si grosses sommes à plusieurs des chefs, qui mênent la troupe, et qui sont presque : tous du parti de ceux, que John nomme |: les senateurs expulsés¹, :| que j'ai tout lieu : d'ésperer: une : bonne issue. Cependant les partis sont si fort animés l'un contre l'autre, qu'on tira samedi passé de la rue un coup de pistolet sur un certain Hedeman 2, qu'on soupçonne travailler pour nous dans l'etat des paysans. Le coup en traversant le manteau ne fit qu'effleurer un doit de sa main. Je crois bien, que : nos arrangements militaires comencent de plus en plus : à peser sur la caisse; ils y |: peseront :| bien d' |: avantage, :| si la : chose reussit, et que : nous sommes obligés :| d'envoyer des secours à la Suede par terre et par mer. :| Cependant il n'y a pas d'autre moyen de reussir dans le but, que nous nous proposons». Med samme Brev følger en i det Hele velskrevet Svensk versificeret Lovprisning af Bondens Gjerning og Stilling paa et trykt Blad i Patent under Titel af «Grafskrift öfwer bonden... Gunnar Larsson». 25 Febr. 8 Marts I sin næste Skrivelse af maa Berckentin tilstaae, at Sagen Afgjørelse paany er udsat. Trykket af et slet Lune benyttede han herved saadanne Udtryk, at det Danske Hof begyndte stærkt at mistvivle om Udfaldet og navnlig frygtede for ikke fuldstændigt at turde stole paa Bønderne (Schulin til Berckentin 13/3 1743). Dette Sidste tilbagevises imidlertid med stor Bestemthed af Berckentin (i Skrivelse til Schulin af 7/18 Marts), der som Prøve paa Stemningen anfører to Skaaler, der drikkes ved de forskjellige Borde omkring i Byen: Foreena Gud, som har osz i sin wacht Vår leions mod med elepfantens macht», og Lät Nordens eenighet hvar dag tiltaga så, At i all ewighet then aldrig ändas må». I Relationen af s. D. forklares, hvorledes det har været umuligt trods Bøndernes trofaste Iver at fremskynde Thronfølgervalget, efterat dette var bleven henvist til den store sekrete Deputation og sammenfiltret med Fredsspørgsmaalet. Bønderne have i hele denne Sag vist mere «bon sens, fermeté und conduite», end man skulde have ventet. Men da deres Maadehold ikke har bragt dem videre, og efterat Deputationer fra Provindserne, især fra Dalarne, have skyndet paa Sagen, har Bondestanden tvunget Land-Marschallen (Ungern- Sternberg) til at sammenkalde et Plenum til den 8/19 Marts. Stemningen i Standen er fortræffelig, saa at de Enkelte, der ere bestukne af det Birckenfeldske Parti, ikke tør være deres Stemme bekjendt. Ole Håkansson har undertiden opvakt nogen Mistanke, men skal, naar der har været Leilighed dertil i den store Secret-Deputation, have talt "gantz unvergleichlich». Særlige Fortjenester af Stemningen i Bondestanden tilskrives Captain Cederlöf, hvem Berckentin derfor har lovet en aarlig Pension paa 500 Rdl. og en Ansættelse for hans Søn som Lieutenant i det Danske Artilleri. I Adelen regnes paa 350 Stemmer, dels kjøbte, dels frivillig tilbudte, og naar derfor det Birckenfeldske Parti fremdeles smigrer sig med at have Flertallet, maa det gjøre Regning paa en Deel af dem, der ere gaaede over til den Danske Side. Tallet paa de Tilhængere udenfor Bondestanden, der ansee det Danske Valg for det under alle Omstændigheder heldigste, er vel ikke stort; men andre betragte det som den bedste Udvei for Øieblikket. I Efterskriften tilføies, at Dalkarle- Deputationens Ærinde er at tilkjendegive Stænderne, «dasz, woferne die wahl nicht ohne anstandt en faveur jhr. königl. hoh. des cron-printzen würde ausgemachet werden, so viele tausend von ihren landsleuthen, als jhrer deputirte wären, ohnverzüglich anhero kommen würden um solche auf ersagten fusz zu befördern und zu regliren». 1 Med dette Udtryk betegnes de styrtede Huer af Gesandten v. Johnn i Hamborg i hans Betænkning om Forholdene i Sverig af 11/12 1742 og i en lignende af 15/1 1743. 2 Fabrikdirektør og efter først at have hørt til det Holstenske Parti (se S. 271) en Hovedstøtte for de Danske Bestræbelser. Blev derfor ved Modpartiets Angivelser arresteret tilligemed Kone og Barn i Beg. af April, beskyldt for oprørske Stemplinger, men frigivet (han belønnedes siden med aarlig Pension og anden Pengehjælp fra Danmark). Samme Skæbne overgik noget senere en anden Dansksindet Partigænger, Kancellist Gradmann.
