Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf/55

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XXVII. UDSIGT OVER DET KONGELIGE GEHEIMEARCHIVS TILSTAND OG VIRKSOMHED 1 AARET 1874. Den sædvanlige allerunderdanigste Aarsberetning fra det Kongelige Geheimearchiv for Aaret 1874 blev den fireogtyvende Februar 1875 indleveret til Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet og derfra Hans Majestæt Kongen forelagt. Indholdet af denne Aarsberetning skal her korteligen meddeles. I. I det nu afvigte Aar 1874 ere Geheimearchivets Samlinger blevne forøgede baade med Archivsager og med enkelte trykte Skrifter, leverede deels efter Kongens egen Befaling, deels af Ministerierne, deels som velvillige Gaver af Private i Indland og Udland. A. Hans Majestæt Kongens Befaling af syttende November 1873 (see ovenf. S. XXXIX) havde i Slutningen af samme Aar foranlediget de nødvendige Forarbeider, og efterat disse vare fuldendte, fandt Afleveringen selv Sted i den første Halvdeel af Januar 1874, da det forrige Particulærkammers, den saakaldte synkende Fonds og Kong Frederik den Syvendes Civillistes Archiver bleve optagne i Geheimearchivet. Intendanturen for Hs. Majestæts Civilliste modtog den femtende samme Maaned en foreløbig og fire Dage senere, efterat Archivalierne her vare ordnede, efterseete og opstillede, den endelige Revers for Modtagelsen, ligesom det ogsaa samtidigt blev anmeldt for Ministeriet, at de Kongelige Resolutioner af fjortende Marts 1867 og syttende November 1873 saaledes nu vare udførte. B. Ministeriernes Afleveringer af ældre Sager indtil omtrent 1750 er fuldendt med den ovenfor S. XXVII og XL nævnte Undtagelse, saa at kun enkelte Partier derfra nu undertiden tilbydes eller leveres. 1. Ministeriet for Kirke og Underviisningsvæsenet sendte den treogtyvende Juni Fortegnelse over en Deel til Kassation udseete Sager fra Generaltolddirectoratet og forlangte derover Betænkning. Denne blev given den niogtyvende Juni derhen, at Forslaget formeentlig burde følges, eftersom der i de fra Kassationen undtagne Archivalier syntes at maatte indeholdes, hvad der til historisk Brug var tilstrækkeligt. V B. 5 H. (1875). Aarsberetninger. h