28
12 kær thær foræ ær, oc fangær han nokær scathæ af thæm¹ thær aræth wetær hauæ hemæ giald, æn wrthær han dræpæn liggæ a sinæ eghna wærki³. æn of man euær um hwat hældær man fæk scathæ a sinæ saklös 5 ællær æi, ællær oc forbrot sik mæth husfrith æth æi, tha sculæ sannænd mæn sannænd um letæ hwat hældær ær³, oc thæt scal fylughæs a landz thing swo sum hærwærki 10. Hwo sum husær ællær hælær 11 nokær man, thær forwnnæn ær for thæssæ sake thær sagth ær 13, dyl han wæri sik mæth næuænd i kyn, fallær han 14 bötæ tolf mark pænning, oc af thæssæ tolf mark takæ konung sex oc sex than thær scathæn fæk. Hwo sak ma giuæ. vii. Vmbozman æth hin thær scathæn fæk mughæ 7. sæcthæ then man thær for sakæn ær 15, hwilk theræ hældær wil, forthy at the aghæ bothæ then ræt thær than man brytær til thær husær frithlös man 16. Of man wrthær fæld til 8. fyrtiughæ mark. viii. Wrthær nokær man fæld til fyrtiughæ marks ræt æth til nokær andra 18 the sake thær hanum hörær at rættæ for, swo sum of han bæriær man 19 æth særær æth for af hog ællær röuær ællær stæl 20, tha scal han hauæ sex ukæ dagh æftær at han ær lagh fallæn a thingi antugh at bötæ ællær at letæ 21 for sik fullæ borghæ. æn bötær han æi innæn sex uke 23, tha faræ han swo sum andræ frithlösæ mæn 24. Vm clæthæ. ix. 9. Hwo sum hauær andræ clæthæ æn helæ ællær oc half skiftæ, haluæ en wæghn oc haluæ annæn wæghn ræt nithær geent, gialdæ konung sinæ fyrtiughæ mark 25. Vm lething. x. 10. Of konungs thærf wrthær at biuthæ sin skiplething ut, tha scule the 26 faræ swo sum fyrræ innæn konung Waldimars daghæ, antugh at göra thæt konung thæm biuthær ællær oc wæghæ28 up theræ hafnæ. æn thærf konung æi skiplething with, tha scal giuæ two mark 27 1 E og I udelade: af them. 2 Istedetfor fangær han nokær ligga har H: fange the skade ther aaradh wethæ eller vordher dræben meth alle, haffue hiemæ giæld oc ligga. 3 Istedetfor æn wrthær han wærki» har G: oc ligge a there gerningh. - 5 G og H tilföje: maal. sannænd. 4 Istedet for «euær» har H: twiffler. 7 C, D og I udelade: 10 Istedetfor "tha sculæ - 6 C, H og I udelade: ællær oc forbrot æi. SC og I: til at letæ om. 9 Istedetfor um letæ ær har H: ther om skiliæ. hærwærki» har G: thet sculle sandmen wtledhe oc scal fylges so som herrewerck. 12 11 Istedetfor husær ællær hælær» har G: herbergærer, I: huser eller hemer; H tilföjer: eller herberger. Istedetfor forwnnæn» har E: frithlös. 13 Istedet for thær sagth ær har I: böthe thre mark som for frithlös man man herbergher. Then ther söght wor. 14 H tilföjer: ath loghen. 15 Istedetfor sæcthæ -ær har G: bode dele thiisse dele, H: söge effter then ther skaden giorde. 16 Istedetfor thær than man brytær man har G: ther ther hörer til. 17 Denne Artikel lyder i H saaledes: Worder noger man fæld til företiwe marke sagh, ther æy haffuer fult vedh ath hettæ, eller til annen sagh som hanum bör ath böthe for, sosom om man bærier eller særer man, tha skal han hawe sex vggher dagh effter ath han ær loghfallen pa tinghæ ænthen ath Æn giör han hwerken innen sex vggher, tha faræ han sosom andra fritlöss röffuer eller stiæl eller for affhugh, som forre ær mælt. böde eller sætte borgen. men. So ær oc om han 18 I tilföjer: ræt eller. 19 Istedetfor «han bæriær man har D: man beriær annæn. 20 D og E tilföje: oc hauer han æi boskap æth fult with at hættæ. 21 Istedetfor «letæ have C og E: lathæ. 22 D tilföjer: æth sættær for sik fullæ borghæ. 23 C, D, E, F og I tilföje: dag. 24 Resten af Forordningen mangler i G. F tilföjer: tho skulæ mæn meth fulth winnæ hanum thröse til krawæ a thingi at rættæ. wil han tha ei rættæ, som han ær lofligh til fæld, haue sex vge fram, oc sithen latha hanum mælæs frithlös aa landz thing, som sandmæn hafdæ hanum fritlös swornæ. 25 II indskyder Artikel 13 paa denne Plads. 26 H tilföjer: allæ. 27 C og 1 tilföje: ær farn. Istedetfor "swo sum fyrræ» har D: sum the fooræ, H: som the giorde. 28 H: vræge.
