70
19. Julii. Q. Om nogen skrifftlig svar og huad den Hollandske ambassadeur 1670. paa hans indleffverede memorial ¹) skall giffves? R. Er aff hans kongl. maytet resolveret, at ham paa effterfølgende maade skrifftlig svar maa giffves: huad som de 2 første poster angaar 2), da saasom de ere aff stor vigtighed og ambassadeuren sin reyse nu strax effter sine herrer committenters ordre maa fortsette, vill hans kongl. mayestet det til videre betenckende optage. Huad den 3. post angaar, anlangende at hans maytets envoyé extraordinaire ³) maatte befales at komme til conferentze paa hoffet udj den Hagh, da hâr hans kongl. mayestet allereede giffvet sin i den Hagh værende minister behørlig ordre, herudj saaledis at comportere sig, som alle andre kronede hoffveders ministri aff lige charactere udj lige tilfelde giøre. Den 4. og 5. post belangende adskillige gields prætentioner vill hans kongl. mayestet sit skattkammer collegium befale med de herrer staters herved stedet forbliffvende resident) paa beste og billigste maader det at affhandle. Den sidste post anlangende strygen og helsen udj Sundet, da saasom hans mayestet ingen anden tancke haffver end de eengang oprettede tractater udj ubrødelig observants at holde, saa har hans kongl. maytet allerede herom sin gouverneur paa Kroneborg fornøden ordre giffvet sig effter tractaternes ord og meening uforanderligen at rette og forholde. 25 July. Q. Om de Svenske undersaatter, som jordegods herudj landet eyer, skall være frii for at afflegge nogen eed effter forordningen. R. Aff hans kongl. mayestet resolveret, at de Svenske undersaatter skall være frii og forskaanet for forbemelte eeds afleggelse, og skall den Svenske resident 5) mundtlig dette svar giffves: at enddog hans maytet formedelst de imellem begge riger værende tractater ingenlunde forhindredes, at hans maytet jo med føye de Svenske ogsaa til samme eeds afleggelse effter forordningen kunde tilholde, saa ville hans maytet dog till et nabolig venskabs teygn, og udj regard at hans maytets aff Danmarcks undersaatter udj Sverrig icke heller med nogen eeds affleggelse vorder besværet, dette, for saa viit de Svenske rette undersaatter angaar, haffve effterladt og dermed at forbliffve saaledis, som det tilforne været haffver 6). Q. Om icke alle fremmede, Hollænder, og huem de være kunde, til eedens affleggelse effter forordningen skulde tillholdes, og om den Hollandske resident (som sig till eedens affleggelse erbiuder) een formular aff eeden skulde vises. R. Er aff hans mayestet 1) Af 1670 28 Juni (8 Juli). 2) Garanti for Freden i Aachen 1668 og Afgjørelse af de svævende Stridigheder mellem Danmark og Nederlandene ved direkte Forhanling (Concepterne i Geh. Arch.). 3) Marcus Gjøe til Hvidkilde. 4) Jacob, le Maire. 5) Gustaf Lilliecrona til Hallstad. 6) Stats-Collegiets Betænkning af Juli 1670, underskreven af Hansz Schack, P. Retz, H. Bielcke, Christoph. Parsberg, Otto Powisch, H. Wind og Envold Parsberg, anbefaler denne Løsning. Man maatte nemlig befrygte tilsvarende Paabud fra Svensk Side, i hvilket Fald de Danske Undersaatter vilde være de brøstholdne, da de langt meere jordegoedtz under Swenske iurisdiction haffue, end de Swensche haffuer wnder eders k. mayts oc som effter ald apparentz formedelst arff och suogerschab endnu meere uil faa (Blandt Collegii status Betænkninger i Geh. Arch.).
