74
med dem herom at tractere, dog expressé derhos reserveret, at h. maytet for den sags skyld 1670. icke agter at vige fra den eengang ved tractaterne paa Franckerig stipulerede og compromitterede arbitrage, og huis det da icke inden December maaneds udgang till ynskelig endskab gelangede, da uden all videre udflugt Franckerigs endelig dom og sentents i sagen at forvente. Aff dette breff har og hans maytet resolveret, at een copie til residenten Le Maire skulde skickes i stedden for videre svar paa hans proposition, og at til bemte Hollandske resident ved secretaireren herom skulde skriffves, saavelsom ogsaa at denne ordre till Giøe med den Frandske ambassadeur Trelon maatte communiceres. Endelig og at helles een instruction i sær herom for M. Gioe skulde forfattes. Jesalgo Hold 1921. November. Er bemeldte instruction, som tilforne vaar resolveret for Gioe at skulle opsettes og forfattes, oplæst og aff hans kongl. maytet saaledis for god befunden. Er og helles aff hans maytet resolveret, at aff skattkammeret een ordre till Giøe skulde opsettes, huori ham befales den til de Hollandske kiøbmænd ved tractaterne effter listen stipulerede betaling aff de hos ontfangergenerael Spiegel udj Amsterdam staaende og i hænde værende Norske toldpenge tilbørligen at passere og clarere. Er og aff hans maytet resolveret, at paa de conditioner, som de Witte foreslog, vilde hans maytet icke træde ind i den triple alliance; dog skulde Gioe ickon giffve szaadann et svar, at indtill den arbitrage sag vaar til ende, kunde hans maytet sig intet herpaa resolvere, og i sær paa slig conditioner. 10. December. Q. Huad paa Jens Juels skriffvelsze, de dato den 30. November, skulde svares, huori hand begier at vide, huorledis hand sig skall comportere, om saa vaar, Sverrig skulde veygre sig i at antage hans maytes skriffvelse, formedelst den forandring de derudj formeene at være skeet, i synderlighed med vaabenet aff Gulland og Øsell, huor ved de meener dennem nogen præjuditz at skee etc.; om hand da uden affskeed skall bortreyse¹)? R. Er aff hans maytet resolveret, at J. Juel skal discursviis (foruden at lade sig mercke nogen sær befaling derom at haffve) remonstrere, at aldrig haffver de trej kroner hafft nogen saa viss og fast sted, at det jo effter huer konges behag snart nedre i hoffvedqvartererne, snart i kredzen runden om, snart paa andre maader satt været haffver, saasom et vaaben der dog ved solemnelle tractater vaar foraffskedet aff begge kroner udisputerlig at skulle føres. Saa vaar og det urimeligt, at mand hans maytet vilde formeene de vaaben at føre, som hans her fader og farfader endnu siden de Bremsebrôiske tractater ført haffde. Og vaar det icke heller nytt, at kronede hoffveder og store herrer forde vaaben aff de lande, som de icke een fodbred eyede udj, som baade aff Spaniens og Engelands vaaben er at see. Saa kunde og residenten Juel en raillant sige, at han haffde hørt hans maytets her fader udj skiempt sige, at som hand icke meere haffde Gulland og Øsell, saa vilde hand deris vaaben til tvende andre øer nemmelig Falster og Laaland igiengiffve deris affdøde systre till amindelse at bære. Og betydede saa dragen Bornholm, den eene krone Fæmern, væderen Færø, den kronede fisk Iisland og biørnen Grønland, saa at heraff lettelig kunde sees intet herudj dennem till 1) Hans Recreditiv er dateret 1670 21/12 (Svenske Acta i G. A.)
