118
Brandenburg hid ere sendte, loco resolutionis saa vell mundtlig som skriftlig skulde giffves, 1675. og er den skrifftlige resolution ickon in terminis generalibus, mens den mundtlige meere special og meere til churfyrstens satisfaction indrettet og till at bestyrcke ham i at bliffve ved det parti, hand nu er udj. 25. Februarij. Er ambassadeuren greff Brahe hans project igiennemlæst og debatteret, og resolveret, huad ham ohngefehrlig udj neste conference aff commissarierne kunde svares, og nærmere forklaring da aff hannem offver een og anden poster fordres. 12. Martij. Er det contraproject aff een tractat, som aff commissarierne paa hans maytets veygne till den Svenske ambassadeur greff Brahe skulde offvergiffves, debatteret og approberet. 19. Martij. Er de annotationer, som den Svenske ambassadeur paa offvenskreffne project in margine giort haffver, debatterede og offverveyede, og resolveret, huad ham igien derpaa ved neste conference svares skulde. 23. Martij. Er aff hans maytet resolveret, huad keyseren paa hans skrifftlig giorde requisition skulde svares, og svarer hans maytet ham med eygen haand, at det forbliffver ved, huis de formedelst seenist i den Haagh oprettede tractater vaar forbunden till. Liliencron bliffver og beordret at dirigere det derhen ved alle tienlige remonstrationer, at hans kongl. maytets operation mod Sverrig her indvortes ved Skaane og helles i hiertet aff Sverrig kunde skee, og at de Luneburgiske trouper tillige med de andre mod Sverrig udj Tydskland maatte employeris og de Munsterske i deris sted igien mod Franckerig med de allieredes hoffvedarmeer bruges. Aff samme ordre till Liliencron skall og till Klingenberg een copie skickes till hans effterretning, og at hand og paa den fod sin negotiation skall indrette. Klingenberg og Høgh skall og tilladt være een skrifftlig declaration (effter den maade, som ham et project derpaa tilskickes) paa den giorde requisition at indgiffve, dersom de icke med huis mundtlig baade ved mig rigscantzeler paa hans maytets veygne till den Spanske og Hollandske herværende residenter saavelsom ved Klingenberg og Høgh sielff i den Hagh allerede til svar giffvet er, skulde vilde lade szig nøye og mueligt med subsidiernes betaling dereffter indeholde. Klingenberg skall og icke videre melde om at convoyere pengene offver Watten med hans maytets eyget skib, mens heller, at Staterne pengene paa deris eygen risco til Gluckstad eller Hamborg skicker. Paa det mand og med een flode de Svenske at imodsette dis snarere kand bliffve færdig, skall Klingenberg for dette aar ickon 300000 rixdaller til floden begiere, og at de Hollænder derimod sender sielff een flode paa 20 orlogs skibe med tilbehørige branders og fahrtøyg till at conjungere sig med hans maytets flode, mens ad aare, om krigen varer, vill hans maytet mod 600000 rixdallers erleggelse sielff equippere een flode paa 40 orlogsskibe, saa Holland icke da skall haffve behoff skibe att udruste og herhid sende, med mindre den Svenske magt till siøes os offverlegen være skulde, saa at voris ved den Hollandske fick at forsterckes. Samme flode kunde og med infanterie vell besettes og forsterckes, som da ordre fick effter hans maytets befaling, med landgang i Skaane eller andensteds at giøre, sig at rette.
