133
1676. soulagering være betenckt. Og skall general Carl Ahrnsdorff beordres sig om bemte Kihlmanners personer at forseckre, saa snart printzessen drager fra Gottorp till at møde enckedronningen. Dog dersom fornemmes skulde, at hertugen icke vilde forloffve printzessen denne liden reyse at giøre, skall bemte gen. Ahrnsdorff dog sin ordre i verck stille og Kihlmanners personer sig bemægtige. Er aff hans maytet resolveret, at Liliencron skulde beordres keyseren effter den anledning, baron Mejersberg hertill giffvet haffver, at communicere hans kongl. maytets tancker offver operationerne mod forestaaende campagne, at mand formeente for mange aarsagers skyld det høytfornøden at være, at festingen Philipsburg bleff erobret, med videre omstendigheder som samme ordre viitlofftiger indeholder. Hans maytets desseiner anl. operationen mod Sverrig communiceris ham ogsaa, begieris og, hand sin authoritet udj handlingen om den Brehmiske partage vilde interponere, at hans maytet ogsaa een proportionerlig andeel effter dets omkostninger og assistentz, de saa vell till lands som till vands giort haffver, bekomme kunde. Hand beordres og at skulle søge at erholde in antecessum (indtill det kayserlige diploma effter samptlige churfyrsternes consens erlanges kunde) en intimations skriffvelse eller patent, at tolden paa Elben for Gluckstad maatte legges. Er debatteret hans instruction, som till den circular besending till churfyrsterne udj den Gluckstadiske toldsag bruges skulde, og er for gott befunden først at søge churfyrsten aff Brandenborg hans formel consens, som aff samme hans may tets affgesandte saaledis offver alt hos de andre forevises kunde, at de deris dereffter indrette kunde. 16. Martij.) Er af hansz kongl. may. resolveret, att ved hansz drchl. hertzugen aff Holstein Pløn og hr. statholder gr. af Langeland den Brandenborgiske minister cantzler Brand skall tilkendegivesz den nærværende tillstand af den Bremiske deling, og att dett fyrstl. huusz Br. Luneb. Zelle huercken hansz may. eller churfyrsten aff Brandenborg noget deraf vill unde, huilcket nocksom saaes aff de forslag, som bispen aff Mynster till Hildeszheim var giordt, og huorledis bispen aff Münster sig derpaa haffuer forklaret. Saasom nu slig hertzogensz aff Zelle procedure saa vell hansz may. som churfyrsten høyst er præjudicerlig, syntesz hansz may. raadeligt, saadan bispensz aff Mynster forslag ey att forkaste, mensz heller dett att amplectere, saafremt Zelle ey anderledisz till raison kunde bringes og Hanover ey bevegesz till vorisz partj att træde, efftersom uden Hanoversz cooperation festningen Stadesz indtagelse vilde bliffve vanskelig om ey umulig, og mand ey heller saa, huorledisz churfyrsten uden sin egen principal desseins og dett gandske gemeene væsensz høyeste nachdehl kunde engagere sig for Stade med dett aff Mynster foreslagne qvanto. Og till att udvise, mand ingenlunde var tillsindsz churfyrsten af forbemte deling att udelucke, saa vilde hansz may. yderst bemøde sig sagerne did att dirigere, att ey allene churfyrsten skulde gives fuldkommen forsickring, saafremt hand ey udj Pomeren ved sine vaabensz fremgang skulde erlange billig satisfaction, hand dog sin andehl effter det Mynsterske for- 1) Dette og det følgende er skrevet med en Haand, der er helt forskjellig fra Griffenfelds, der fængsledes 1676 11/3.
