Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf/33

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XXVIII

1877.

1. Den Arnamagnæanske Commission lod den tiende October brevi manu hertil aflevere et Exemplar af det photolithographiske Aftryk af den saakaldte Codex runicus af Skaanske Lov. 2. Bibliothekar E. W. Berling i Lund sendte den treogtyvende October Acta Universitatis Lundensis, Historie 1864-69 og 1871-76, Theologie 1870. Revers for Modtagelsen og Taksigelse for Gaven sendtes den eenogtyvende November. 3. Rigsarchivar R. M. Bovallius sendte den sextende August Handlingar rörande Sveriges historia, I Serie, 7 Deels 1 Hefte, og den første September Meddelelser fra det Svenske Rigsarchiv, I Hefte. Revers og Taksigelse afgik henholdsviis den første og den femte September. 4. Bibliothekar Justitsraad C. Bruun sendte den nittende Marts Meddelelser fra det Store Kongelige Bibliothek for Aaret 1876 eller III Binds 2 Hefte, som Fortsættelse af tidligere Gave. 5. Assistent S. Elvius forærede brevi manu den syvogtyvende August en haandskreven Fortegnelse over de Damer, som 1753-1844 vare indskrevne i Ütersen Kloster. 6. Exam. polyt. F. R. Friis forærede brevi manu den femte Marts sine mindre Skrifter, Bidrag til Holbeks, Korsørs, Slagelses og Antvorskovs Historie; ligeledes den eenogtyvende December sine Efterretninger om Familien Bølle. 7. Geheimeraad W. Giesebrecht, Secretair ved det Baierske Academies historiske Commission, sendte under niende October Die Recesse und andere Akten der Hansetage 1256–1430, IV Band, og modtog under fireogtyvende October Geheimearchivets Revers og Taksigelse derfor. 8. Justitsraad Herbst sendte den sexogtyvende September som Gave fra Fru Etatsraadinde A. E. Vogt nogle Papirer, der vare fundne efter hendes afdøde Mand, vedkommende Fru von Gothens (Prindsesse Charlotte Frederikes) Ophold og Reiser i Italien. Revers og Taksigelse gaves den niogtyvende September. 9. Professor Hundrup, forh. Overlærer i Roeskilde, forærede den fjortende November sine mangeaarige personalhistoriske Samlinger, som han ikke meer følte sig istand til selv at benytte. Gaven bestod af fem større Afdelinger: 1. Lister over Studenter fra alle Landets ældre og nuværende lærde Skoler, 2. over Magistri philosophiæ ved Kjøbenhavns Universitet 1544-1775, 3. Embedsexamens Candidater, theologiske 1707-1788, juridiske 1737-1788, 4. de Danske og Norske Skolers Personalhistorie, 5. Stamtavler og den i Anledning af disse førte Brevvexling. Revers for Modtagelsen og Taksigelse for Gaven blev sendt den ottende December. 10. Hr. Hvass forærede den trettende Juni brevi manu et Thingsvidne af 14 Marts 1496 fra Ulvborg Herredsthing om Eiendomsretten til Kleinstrup Mark, Orig. p. Perg. 11. Hr. Knepel forærede den syvogtyvende Juni et Keiserbrev af 10 November 1619, hvorved et af Keiser Maximilian II under 22 December 1564 i Wien udfærdiget