Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf/35

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XXX

1877.

hver Dag i den hele Contoirtid og ud over denne har søgt at lede Arbeidet, saa godt han har formaaet, saaledes som denne Aarsberetning gjennem alle Afdelinger viser, og at han navnlig har udført personlig enhver fra Archivet udgaaende Expedition. Første Archivsecretair og Registrator Plesner har som sædvanligt gaaet Geheimearchivarius tilhaande ved Indsamlingen af Bidrag til de af denne conciperede Arbeider, saa ofte det ønskedes. Han har deeltaget i Opsøgningen af de Archivalier, som Ministeriernes eller Hofetatens Udsendinge, men især Private ved deres historiske Studier daglig benytte i Archivcontoiret. Ligeledes har han deeltaget i Arbeidet ved det trykte Archivprogram eller Aarsberetningernes VI Binds 2det Hefte, og ledsaget det deri optagne Fragment af en Saxo- Codex med en liden Afhandling. Fremdeles har han besørget Ordningen af de hertil i Aarets Løb leverede større Gaver, navnlig den Hundrupske. Ved Siden deraf har han, naar Forretningerne tillode det, fortsat den foreløbige Registratur af de gamle historiske Sager fra Rentekammerarchivet, nærmest de Skaanske Sager. Anden Archivsecretair og Inspector Matthiessen har ligeledes stundown understøttet Geheimearchivarius ved Forberedelsen til enkelte Expeditioner, saasom nogle Bidrag til den nye Udgave af Odenses Historie. Han har daglig fremtaget Archivalier til Brug ved de private historiske Studier i Archivcontoiret, og han har i Regelen læst en Revision af hvert Ark i det trykte Archivprogram. Hans Arbeide ved Registraturen er fortsat med en stor Deel hidtil uregistrerede Membraner og Papirsdocumenter fra Perioden 1400-1650, navnlig vedkommende Trudsholm og Heiriis, og han har derhos afskrevet fornemmelig de ældste Documenter, der manglede i Geheimearchivets store haandskrevne Diplomatarium, Grundlaget for et tilkommende Diplomatarium Danicum. Assistent Krarup har understøttet Archivsecretairerne, naar det under den daglige og uafbrudte Opsøgning af Archivalier behovedes. Ligeledes har han taget Deel i Arbeidet ved det trykte Archivprograms diplomatiske Deel. Han har derhos fortsat Registraturen af en Deel ældre enten henlagte eller tilfældig indkomne Sager og bragt deres Indhold paa omtrent 500 Registrantsedler. Forsaavidt disse vedkom Dansk Topographi, bleve de indordnede i de bestaaende Samlinger; de øvrige bleve efter deres Indhold enten optagne i ældre Samlinger eller henlagte til en egen ny Samling af Danske Personalhistorica. Stipendiarius Secher har fortsat Registraturen af Samlingen til Dansk Adelshistorie indtil den 21de Fascikel af Christian Lente og 20de Fascikel af Biermann von Ehrenschild. Ligeledes har han registreret en Deel Breve af Samlingen Conrad Reventlow, hvoriblandt en Copibog med mange enkelte Stykker. Da disse Arbeider ordentligvis ikke bleve sinkede eller afbrudte ved andre Forretninger, ere saaledes i Aarets Løb et Antal af 12-13 hundrede Stykker bragte paa Registrantsedler. Stipendiarius Jessen har ligeledes fortsat den af ham begyndte Registratur af den store Proces-Samling; men ved Siden deraf har han ikke sjeldent besørget andre Arbeider. Saaledes er Størstedelen af de i Archivprogrammet optagne Stykker afskrevne af ham, og det samme er Tilfældet med enkelte herfra undtagelsesviis leverede Afskrifter, navnlig de