293
allians tractatet vnder sckreffuen og articulen om Saxenlauenburg, for di Cur Saxen sckal vere intentioneret sig derom med os at sette til videre handling vdstillet, huor i mod Fallisaa articulen om kreisz empterne og ey anderledisz en sub sperati, wilde vndertegne. Gick ordere til raad Hansen, att suare feltmarsckalk Bielke paa hansz proposition at sette sig med Cur Saxsen, at vie allerede haffde osz dertil genegen at vere i mod Franckrig declareret, og bestod sagen ickun derpaa, at den reconsiliation sckede ved cur fyrstinden hansz fru moder. den 22 afftenen til moltid. den 23 - war jeg hosz Güldenlew paa hans gaar Sorgenlesz, ved Lynby om reiste jeg til Croneburg og om afftenen til Fridrigborg, huor wie lod hente aff Helene kildis wand. I medensz haffde voresz conferens med den Gottorffiscke cantzeler til at reassumere den med hannem entamerte seneste negotiation om en nermere forbund og vnion. den 24 sckede osz derom raport, og som det med hannem, til vorisz og hertugensz videre gotfindende og aprobation opsatte projet, foruden den proponerede gemene mililice (!) og at opbyde landfolket, om fornoden giørisz sckulde, vdi substance intedt andet indholder en det som vdi de gamle unioner sig beffinder vie efter at een huer sin mening derom vdi conseil haffde sagt, for gott, at projettet saaledisz maatte hertugen tilsckickisz, dog ey at specificere mandtallet aff den gemene militie, og landfolck; og naar hertugensz suar derpa er indkommen ville vie osz om helle sagen, videre resolvere. Samme dag gick ordere til Lüxdorf paa hansz sidste relation med behørige fuldmagt, der samme stedsz med de Süenscke minister, og Betüne paa kongen aff Pohlens vegne at affhandle og slutte den forbemelte inclusions tractat, saafremt Suerrig dermed er eenstemmig. Bekom jeg og breffue fra hertugen aff Wirtenberg aff leieren den 11/22 Junij att kong Wilhelm war wel intentioneret att giore nermmere allians med osz, og att dett sckulde ey were en obstaqvel for di de toge woris sckibe bort, og det sckulde remederis, og ey hindere alliansen, i medlertid taber dog vorisz vndersatter dageligen mer og mere deris schibe og trafficken, hand melder og att 1100 man aff de Brandenburg. recruter til voris truper ware ankomne til Gent, og att alle vorisz truper war endnu vdi god stand, med derisz helle arme kunde de ey securere Namür og war ingen aparans for Luxcenburg haffde satt sig alfor avantajeusement. Bekom og Allefelds relation aff p: Fridrich reisse fra Marsellien. Kom og vdi deliberation om det jcke war radeligt at søge Franckrig eller og de allierte att angajere sig med osz imod Gottorff, saa som vie salenge hertugen beholder een festning og milicie, vden alt for stor fare, ey kunde sette osz ret, huerken med den ene eller det andet partie, meget mindere at sckicke mere folck bort fra vorisz grentzer. Obersecreter Jessen gaffue vie ordere herom naaget at opsette, til vorisz widere resolution. den 26 kom jeg hiem til Copenhagen igen om afftenen. den 27 - giorte von Jessen raport om forberørte som hannem war beffallet,
