XXXVI
1877.
vildledende Beretning hos Suhm, D. H. XI, 187. 27. Dispacher A. Herlofsen i Arendal udbad sig den tiende og modtog den nittende Marts de Oplysninger, som her havdes om Eiendommen Lille-Strømsbo i Tromme Sogn, Nedenæs Lehn. 28. Hs. Exc. Hr. von Heydebrand, Keiserl. tydsk Gesandt, udbad sig den tyvende Februar og modtog den femtende Marts nogle Efterretninger om de Medlemmer af Familien Von der Osten, som havde levet i Danmark. 29. Dr. E. Hildebrand i Stockholm modtog den femtende September Meddelelse af et Skiftebrev af 14 April 1350 efter Fru Ingeborg Saxe Pedersens. 30. Herr H. C. Langballe i Nærstrand ved Stavanger søgte den ellevte November Oplysninger om Præsten Hans Nielsen Schmidt i Asfærg, Nørre Haldherred i Aarhuus Stift og modtog under tyvende November de ikke betydelige Efterretninger, som havde været at finde. 31. Professor Dr. Leo Meyer af Reval modtog den første September Meddelelse af et Blad af en gammel Livlandsk Riimkrønike. 32. Hemmanseier Sven Svensson af Marieholm, anbefalet af den herværende kgl. svenske Legation, udbad sig den femogtyvende og modtog den syvogtyvende August nogle Oplysninger vedkommende et Nobbelof Kirke i Onsjø Herred tilhørende Huus. 33. Archivraad Dr. Wigger i Schwerin udbad sig den femte og modtog den sexogtyvende November nogle Bemærkninger til det andet Bind af hans Blücherske Historie. Som en almindelig Meddelelse fra Geheimearchivet udkom den trykte Aarsberetning for Aaret 1876, som er det 26de Qvarthefte af den hele Række eller VI Binds 2 Hefte. Det indeholdt Slutningen af Hannibal Sehesteds Ambassade til Spanien og Begyndelsen af Conseils-Protokollen for 1670 samt det ovenomtalte Facsimile af det fundne Fragment af en Saxo-Codex med en dertil hørende kort Afhandling. VII. Archivbygningens Vedligeholdelse er Bygnings-Inspectionen underlagt, og i afvigte Aar har ingen vedkommende Regning været her forelagt til Paategning. Tilsynet med Vandslanger og Extincteurs besorges af Hr. Etatsraad Blom, der baade har instrueret det nye Archivbud i denne Henseende og den fjortende September foretaget det sædvanlige Eftersyn af Vandhanerne og Slukningsmidlerne. Imidlertid havde Ministeriet, som ovenfor S. XXXI foreløbig bemærket, i afvigte Aar (1877) været foranlediget til at overveie en Forandring af Geheimearchivets Locale. Ved Skrivelse af tolvte Marts meldte nemlig Ministeriet, at det var betænkt paa med den nu bestaaende Organisation af 1850 til Udgangspunct at gjennemføre en Ordning af hele Archivvæsenet, saafremt et udvidet Locale kunde tilveiebringes, og at denne Betingelse formeentlig vilde være given, dersom det store Kongelige Bibliothek, der atter behøvede en Udvidelse, fik en heel ny Bygning og overlod den nuværende Bibliotheksbygning til Archivvæsenet. Ministeriet overdrog derefter Geheimearchivarius og Contoirchefen for dets eget Archiv at afgive Betænkning om, 1. hvorvidt et forøget Archivlocale maatte være Betingelse
