322
- den 22 gick ordre til Erensckildt, att suare den Münsterscke gleutnant Schwartz, att vie for alting holte nødwendig, at den particuliere tilsammelsettelsze imellem osz og bispen med det forderligste bleff sluttet, saa som der ey var at tuiffle at jo andere snaart vilde følge lige excempler, saa og den general verein derwed storligen befforderisz. Suarde vie hertugen aff Plen paa hansz breff med denne post, huorudi hand beretter at d Asfelt aff hannem haffde begeret, med hannem offuer dett Wolfenbuttelsckc alliantz wesendt, at correspondere, at osz syntisz, at d'Asfelt det ey forandet aarsag sckyl søgte end at faa henderne med i werked, og giøre een inmediat tractat imellem Franckrig og Volffenbuttel, som vie endeligen kunde lade scke, om det var derisz conveniance. Vie notificerte derhosz, at Bon repos bragte med sig den saa lenge forventede ultimat ordre om saamme alliantze og at Franckrig vil giffue Volfenb: contentement pa derisz sidste postulata, huilked osz ambassadeuren haffde tilkiendegiffuen. Vie recommenderede hertugen her hosz at beffordre og pussere vereinen til Regensburg hosz her: aff Wolfenbuttel. Vie lod og samme dag sckreifue til den Gottorfiske cantzeler om sin herre ey vil associere sig i denne gemene sag med osz og de andere førster. - den 24 beretter Lüxdorf at haffue talt med kongen sielff, og hansz ministrij om den senest fattede resolution att den var bleffuen publick i Holland, at kongen hannem haffde suaret med en eed at wilde der effter inqvirere, og ministerne haffde promiteret det ey mere sckulde scke, i serdeliszhed haffde Oxenstirne vndscküldet sig, at man icke hannem dette maatte imputere. Bekom vie og effterrettning fra Hamborg, at der var ordere stillet, den første termin aff recognitions penge til osz at betalle. Fick vie breffue fra Holland saa og Zel, at hertugen aff Hanover effter erlangte investitatur aff den ny cur dignitet vel matte trede igen til Franckrig, og at hand sielff haffde sagt qve l'electorat, luy avoit fait prendre, le mauvais party. den 25 - herom bleff den effterrettning gifuen til raad Urbick saa og Piper for at bruge det til at giøre Hanover suspect og desz mere at hindere investituren, til huilken ende Piper og bleff beorderet, at om den helle uerein ey saa snaart kunde affgiørisz, da ickun at forsøge først at fastille articulen, alderich Hanover for curfurst at vilde erkiende, huilket vie og hosz Franckrig vilde beffordere. Bleff og til Meiercron sckreffuen at anholde hosz de Croissy, at paa det vie, og fürsterne, som vilde trede vdy en verein, matte vere for sickeret, at Franckrig ey hereffter sig igen med Hanover angagerede, Bonrepos eller Mortangis matte beorderis, at passere en articul separe hosz tractaterne med Wolffenbyttel at Franckrig med osz og besagte fyrster aldrig vilde erkiende Hanover for curfyrst saa lenge hand ey per unanimia aff alle 3 rigsz collegier dertil war denomineret, conform aff det som in simuli anno 1648 med Beyeren var sckedt. Herhosz bleff Meiercron og anbeffallet al videre insistere paa en nermere ordere for Mortangi eller Bonrepos til att slutte tractaterne med Wolffenbuttel, saa som den sidste ordre til Mortangi, endnu var bunden ved det Saxsen Lauenburgscke wesendt, huortil vie Wolfenbuttel ey var begerendisz. Saa og; at
