Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf/65

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

LX

1879.

historiske Oplysninger om sin Families Nedstammelse og Navnets Antagelse af Lonborggaard. 10. Hofmarskal Kammerherre Løvenskiold den femtende April til Brug for Baronesse Gablenz i Weimar Afskrift af Stykker vedkommende Familien Schimmelmann. 11. Lieutenant Mehrn den sextende December nogle Familie-Efterretninger. 12. Overlærer Moth i Sorø den attende August et Vidnesbyrd om Familiens Nedstammelse fra Povl Moth Hals, der den 19 August 1698 var nobiliteret med Familienavnet Moth. 13. Justitsminister Nellemann den første Marts nogle Oplysninger om Mogens Heinesen efter Herredagsdom bøgerne af 1586-96. 14. Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, udbad sig den syttende Januar til Brug for Grev Oeynhausen, Medlem af det preussiske Heroldsamt, Oplysninger vedkommende en i Berlin bevaret Kaarde, der havde Indskrift til Minde om den Danske Indfødsret, og han modtog den treogtyvende Januar det forlangte. 15. Overretsprocurator C. M. Winther udbad sig og modtog den tredivte October nogen Veiledning til Viseringen og Blasonneringen af det Vaaben, som Baron Holstein-Lehn skulde anlægge, efterat have arvet det Charisiske Fideicommis. 16. Stationsforvalter H. G. Wittrock ved Strømmen Station modtog den treogtyvende Januar nogle enkelte Familie-Oplysninger. B. Fremmede, der ligeledes have søgt og saavidt muligt modtaget Meddelelser fra Geheimearchivet ere: 17. Archivar V. Advielle i Paris, der den fireogtyvende October meldte, at han i nogle ældre Acter vedkommende Byen Sceaux ved Paris havde under Aar 1693 den 30 Oktober fundet denne Antegnelse: Inhumation de Jeanne-Angélique Jouan, agée de 50 ans, vefve de Jean-François Bruneau, Ingénieur du Roi de Danemark, og anmodede om Oplysninger angaaende denne Ingeniør J. F. Bruneau; men vore temmelig langvarige Undersøgelser ledede kun til et negativt Resultat, hvorom han den tyvende November blev underrettet. 18. Nämndeman Ola Andersson, anbefalet af den herværende Svensk-Norske Legation, søgte og erholdt den ellevte October nogle Oplysninger vedkommende en Fjerrestad Kirke i Lugude Herred, Malmehuus Lehn, tilhørende Jordlod. 19. Den herværende Svensk-Norske Minister Baron L. Beck-Friis modtog den nittende Juni 200 Stykker af det saakaldte Sture- Archiv, som Legationen vil tilstille det Svenske Rigsarchiv. 20. Hr. L. Delisle, Director ved National-Bibliotheket i Paris, anmodede den syvende August Geheimearchivarius om at forebringe Vedkommende sin Tak for det Exemplar af Scriptores rerum Danicarum Tom. IX, som var sendt til Bibliotheket, og hans Brev blev Secretairen ved den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse meddeelt. 21. Professor Gädeke i Heidelberg modtog den fjerde August en Meddelelse af nogle Estlands Historie vedkommende Actstykker. 22. Dr. Reinh. Hausen ved Archivet i Helsingfors, som i Slutningen af forrige Aar havde anmodet om Oplysninger angaaende Langebeks Tegninger fra Aabo Domkirke, modtog den tiende Januar det Svar, at disse forgjeves vare eftersøgte ikke alene i Geheimearchivet, men ogsaa i det oldnordiske Museum og det Store Kongelige Bibliothek. 23. Frøken N. Henschen fra Sverrig søgte den ellevte December Oplysninger om Slægten Munk af Hjørne og modtog, hvad derom her fandtes. 24. Rigsantiquar Dr. H. Hildebrand af Stockholm modtog den første October et Par Oplysninger af Brevvexlingen mellem K. Christian den Tredie og K. Gustaf den Første.